Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402
Bårdsen, den søn av huset Bårdsen som ikke vilde bli til noget,
så var ethvert svar overflødig. Han prøvet sig som skuespiller
og hadde ikke talent, han skrev stykker og gjorde fiasko. Ho,
frøken Clara kunde spille videre og hendes trup likeså.
Å men Segelfoss var ingen kunstens arne mere og ingen by
for trupper mere. Kunde nogen sjæl fatte det, kunstnerne de
samme og «Over havemuren» et deilig stykke. Nogen spredte
tilskuere i Theodors teater, de talte høit og spøkefuldt til
hverandre tværs over det store gulv at kom hit og sit og få
en bænk alene! Og da forestillingen var slut talte de høit
igjen at det var det værste juks de hadde set! De gik sinte
på dør.
Hvad stak det i? De hadde averteret i bladet og redaktøren
hadde skrevet notis, Theodor på Bua hadde flaget både på
kramboden og på teatret. Nils skomaker sat nøiagtig på sin
plass og solgte billetter. Og truppen selv hadde gjort sit: her-
rerne hadde været ute og averteret sig med hatter på snur og
damerne med nye kåper. Men allikevel! Det skulde da være at
Segelfoss ikke kunde bære to teaterkvælder på ett år? Eller det
skulde være at selve stykket egnet sig mindre? Det endte sørge-
lig, helten var en utmærket mand i alle deler, men blev ved en
misforståelse stukket ihjæl av sin kjæreste, og da hylte Segelfoss-
gutterne og vilde gjøre fælles sak med ham. Her sat ingen sak-
fører Rasch og doktor Muus dennegang til å holde styr på dem,
det hjalp ikke at kjæresten sørget storartet efterpå og sang med
tårer på kind — gutterne følte sig snytt, de hadde ikke betalt
for å overvære et nederlag.
Dagen efter kom telegrafbestyrer Bårdsen til hotellet og fandt
selskapet nedtrykt, bare kunstner Max var nogenlunde munter,
men det var av frækhet.
Vi holder en liten fest! sa Bårdsen.
De ansvarlige smilte vemodig til dette forslag, r men de uan-
svarlige tok imot det og klappet i hænderne. Og da Bårdsen
gik ut og kom tilbake med vin til damerne og whisky til her-
rerne varte det ikke længe før alle blev litt mindre ansvarlige.
Måtte bare festen vare til skibet kommer og tar os bort fra
dette uhyggelige sted! sa chefen. Men skibet kommer ikke
før imorgen kvæld, sa kassereren.
Det gik timer, lystige timer, Bårdsen, den reddende engel,
hentet personlig mere brændevin og det kom vel fra den mand
Theodor på Bua, for hans firma var blit mægtig til alt. Kassere-
ren utbrøt: Hadde vi bare penger for alt dette; forslår ikke!
svarte en av de andre til, vi vilde allikevel komme tilkort! Men
chefen var fornuftig og sa: Lat os stelle os slik at vi kan komme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
