Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
404
er dig han savner? ropte begge de andre damer og begyndte å
strides om den ubrukbare mand.
Så kom han sandelig selv ind gjennem døren og bukket og
spurte om det var tillatt? Selvfølgelig! svarte allesammen. — Ja
men du, Clara, jaget mig på dør isted. — Talte jeg til dig? svarte
Clara. Ikke et ord. Det er mange andre end dig, Max. Sæt dig!
Har du fåt mat?
Men nu gik det for vidt med festen og det lidde desuten godt
på kvæld. Fru Lydia og frøken Sibylle drak leende av hveran-
dres medikamenter og hadde aldrig før følt slik lindring. Da blev
chefen for siste gang fornuftig og sa: Opfør dere slik at vi kan
komme igjen, det ber jeg om! Og da var det at fru Lydia fik
ondt. Hun hadde oprindelig tænkt å besvime, men hun måtte
rette det til å få kvalme og løpe på dør.
De andre sat tilbake, Bårdsen i ophøiet og tilfreds stemning.
Han talte om å tilegne sig frøken Clara som et dyrt fløil og
broderi, han talte om at hun så på ham med et blik som fik
ham til å forgå — å! Det blev atter formeget for den stakkers
Max og han skar tænder imot dem.
Frøken Clara kom til å huske dolken, tryllevåpnet. Glem ikke
dolken i morgen, hr. Bårdsen! — Jeg skal ikke glemme den!
Chefen vilde bryte op: Lat os takke telegrafbestyreren for
denne uforglemmelige stund, tak og hurra!
Jeg går ikke endda, sa Bårdsen.
Kunstner Max stønnet av skinsyke og spurte: Hørte De ikke
at chefen bad Dem gå?
Men Bårdsen var stø og stor og der sat han. Det var som om
han ventet sig meget fra nu av, som om han håpet på en rimelig
tøilesløshet i en eller anden retning.
Kunstner Max rullet rådvildt med øinene og henvendte sig
direkte til Bårdsen således: Vi sitter her syv mennesker, De er
det ene, og kan De ikke gi os et godt råd hvorledes vi skal bli
av med Dem?
Bårdsen sat.
Kom så går vi en tur! sa frøken Clara til ham.
Bårdsen reiste sig straks og gik med. —
Så endte også den nat og en ny dag oprandt, å en elendig
dag med hodepine og mange sorger. Alvoren indtrådte, chefen
og kassereren talte ansvarlig med hverandre. Det var noget
forkomment over truppen, den sat fast på Segelfoss, den var
kommet tomhændet hit og hadde intet i bakhånd. Å det nye
overtøi som hadde været så dyrt! Kunde de klare for sig her
vilde de kanske få fri dæksplass på skibet til næste teater.
Chefen og kassereren gik i deputation til primadonua og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
