Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
418
Å tusener, et helt bibliotek fra gulv til tak. Og så skulde jeg
ha lånt dig en.
Per på Bua vedblev å regne op det lille gode han hadde gjort:
han hadde villet avskaffe dansesalen, han hadde villet fylde den
med fyrstikker til han Tykje. Så skulde han Tykje ha fåt det
hett nok!
Præsten smilte.
Var det også galt?
Det var hvad jeg vilde kalde et indfald eller et naivt påfund
av dig, min gode Per. Det var hverken godt eller galt.
Nå, ikke det. Per på Bua kom til å huske svanerne: de skrek
så ilde og skræmte ham, det var nogen fordærvelige fugler, hu,
men han hadde aldrig forbandet dem.
Præsten begyndte å overlægge om han ikke burde gjøre et
forstandig bruk av den sykes rædsel, men opgav det: Svaner, de
hvite Guds skapninger! sa han. Brorson har skrevet sine deilige
svanesange om dem! — Men forresten blev jo dette til ingen ting,
intet skriftemål, ingen bekjendelse, ingen anger. En døende som
regnet sig til gode at han ikke hadde forbandet svaner! Præsten
Lassen så på sit ur og sa: Hvad er det egentlig du har på hjærte,
Per, siden du har sendt bud efter mig?
Jeg vilde beredes.
Præsten rystet på hodet: Berede dig ordentlig til nadværen det
kan jeg ikke nu, det skjønner jeg. Ikke i den sindstilstand du er.
Du må først angre dine store synder —
Nå, så store synder netop —, svarte Per beskedent.
Du bedrøver mig, du ængster mig, sa præsten, jeg er oprigtig
rædd for dig. Når du nu dør hvor tror du da du kommer hen?
Hvad vil du gjøre?
Ja, sa Per på Bua for sig selv. Men han lå nu der i sengen og
hadde vel ikke tænkt ut hvorledes han skulde forholde sig ved
farefulde leiligheter. Nei sa han efterpå.
Der ser du! sa Lassen. Du er vankelmodig og rådvild, du
er ikke engang blit enig med dig selv om at du er en stor synder.
Så fik minen springe, tænkte vel Per på Bua. Hvad han især
hadde på hjærte? Det hadde han tiet med til nu: han vilde bli
frisk igjen og komme op og ta bua tilbake fra Theodor. Intet
andet vilde han. Bua var hans.
Jeg mente at Dokker vilde forbarme Dokker over mig og be-
rede mig, sa han. For at om kanske det skulde hjælpe, sa han.
Jeg ligger her i år efter år og pines og blir værre og værre i
hænder og føtter og Gud straffer mig ikke til måte med
sit tunge kors, men han vil snoft ødelægge mig før han gjør
mig frisk igjen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
