Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - VI - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
420
Nei, nei, sa Per på Bua. Og han hadde ikke gode tænder
mere til et bit i Lassens lår.
Præsten Lassen sa da han kom hjem til hotellet at han ikke
hadde hat det hyggelig på sit sykebesøk. Det kunde ha blit en
stor stund, å efter bekjendelsen og angeren kunde den lamme
ha følt lindring og blit stille, salmestille i sjælen; men des-
værre ’ —
Om søndagen præket han i ornat og orden. Kirken over-
fyldt. Prækenen aldeles enestående. Skjønt han var en lærd og
en stor kjendtmand på åndelige veier hovmodet han sig ikke
av det: kirken, Jesu Kristi brud, hendes ringe tjener var han.
Og han sa ordret: Dette I hører, kjære venner, er bare min
stemmes røst; tænk Eder da Guds røst når han taler fra torne-
busken! Ellers var det glad og folkelig forkyndelse, noget på
målet, men resten forståelig. Hele præstegården sat der und-
taken præsten. Sakfører Rasch sat der.
Præsten Lassen syntes fuld av fyndsprog, av sentenser, enten
han nu stod og forfattet dem selv eller hadde læst dem i et
familjeblad. Seks av disse fyndsprog lydde således: Man er for
det meste svakere når man stoler på andre end når man støtter
sig på sig selv; men man skal støtte sig på Gud. — Når det er
flækker på kikkerten har selv den klareste himmel skyer. —
Gjør det gode for det godes skyld og bry dig ikke om hvad som
kommer ut av det. — Godhet er en klippe i havet, godmodighet
en vandrende sanddyne. — Intet kan smælte stenhjærter, men
Guds møller kan søndermale dem. — Et talent uten selvtugt,
et palads uten tak.
Efter prækenen kom fru Landmarck med døtre til hotellet og
takket. Det hadde været en oplevelse! Lassen spurte efter sogne-
præsten. Han var forhindret, svarte fruen, men bad hilse. Papa
er så optat med andre ting, sa den ene frøken Landmarck og
kniste. Han sat og studerte på en tegning til en træskemaskine,
sa søsteren og kniste. Begge de unge damer fik se Olafsordenens
ridderkors og fik holde det i hånden. Præstefruen og Lassen
var enige om at man måtte leve sørpå.
Ja velkommen tilbake til Kristiania! sa han. Damerne må en-
delig kikke indom til mig og se mit bibliotek og mine antik-
viteter.
VII
Så reiste præsten Lassen igjen, han fortsatte turen nordover
for å studere læstadianismen på moderstedet. Han var visst
oprigtig glad over å kunne forlate barndomshjemmet, dette
Segelfoss i Nordland, han indså selv at han passet ikke blandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
