Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
427
Det skal du ikke sil sa Theodor pludselig.
Nå.
Nei. For han Holmengrå det er han som har gjort Segelfoss
til by, og det har hverken du eller sakføreren gjort! — Se Theo-
dor på Bua var snudd om i disse allersiste dager og gåt over til
fienden. Han hadde fåt et brev fra frøken Holmengrå,-sa han,
og efter dette så han det hele i et andet lys. Å dette brev, disse
to linjer: Kjære Theodor, Deres Mariane Holmengrå; det var
alt hvad gutten Theodor trængte for å snu om. Få hende vilde
han ikke, dertil var hun altfor høit på strå; men han var ikke
forsmædelig avvist mere, han var gjenoprettet; hun skrev til
ham. Han læste det hundrede ganger, var i enrum med det og
kysset det, spilte grammofon for det, holdt avskedstaler og gråt.
Det var gutten Theodor, værre var han ikke, så god var han.
Naturligvis skrytte han med brevet, han vilde ha været enfol-
dig om han ikke hadde gjort det, ja Theodor lot forstå at det
var han og ingen anden, som sat inde med det fulde kjend-
skap til hr. Holmengrås fald. Det er hemmeligheter som du ikke
vet, sa han til Lars Manuelsen.
Jeg gjør ikke om å vite det heller.
Kjælderen hans er straks færdig, det kan nok komme kost-
barheter og skatter i den!
Så skulde han huske på å forskylde ho Daverdana urlite for
hendes krænkelser, sa, Lars Manuelsen og ivaretok familjens
tarv.
Var det noget i at hr. Holmengrå vilde grave skatter ned?
Folk kom i tvil, hvem visste alt om kongen? Selv gik han her
endnu og talte ikke og klaget ikke; bruket stod, men kjælderen
blev mere og mere ildfast og sikker, og nu var den færdig.
Hvad nu?
Lensmanden på Ura kom næsten daglig til hr. Holmengrås
hus og opholdt sig der som ven; kanske var han der også som
den anden parts tillitsmand og styret boet. Han var til stor
hygge og frøken Mariane og han spøkte atter forunderlig med
hverandre midt under husets prøvelse. Den gamle lensmand
var gjældfri til sin kasse og skyldfri til menneskene, han var
forresten alles tillitsmand, nu hadde han fåt et telegram fra
Willatz Holmsen.
Jeg fik et telegram idag at nu kommer Willatz Holmsen
igjen, sa lensmanden som tilfældig.
Hvem kommer? spurte Mariane. Men hun var så uhyre flink
at hun blev sittende stille på stolen og bare talte videre: Hør
nu, lensmand, hvis det er så at vi er blit fattige så vil vel ingen
ha mig mere da. Men kanske denne præsten Lassen vil ha
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
