Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
438
overmagten; det andre vilde jo bare være bondefærd. Tænk dig,
store herrer stå og forhøres, stå og forsvare sig imot døden —
det skulde pokker! Om hundrede år er det jo allikevel ingen
som husker os.
Mente telegrafisten å være til underholdning med denne tale?
Han var ikke mere fuld end sædvanlig og visste nok hvad han
sa. Eller var det hans hensigt å hjælpe skomakeren til ro og
resignation overfor det som wubønhørlig måtte hænde ham?
Hvor meget mere skal vi da ikke være høflige imot Gud og
komme ham imøte! sa han. For dig og mig, min gode Nils,
er det jo ikke længer morsomt å gå og vinde i handel og van-
del, å ha fordel av hændelserne. Hvad skal vi med fordelen?
Vi bryr os ikke om slikt, lat de andre stræve med det. Det er
vi som er på ret vei, vi sitter ikke som store lys midt i verdens-.
gåten, men som mørke med mørket, som ett med det, hjemme
og salige. Du er blit en fin mand, Nils, dit ansigt er ikke mot-
bydelig, du har fåt små og nette træk og du har ingen fræk
næsevishet i ansigtet, du er likesom mel. Det er fordi du
ikke har overmæsket dig; vismændene i Indien de sulter sig
også for å bli hvite og klare indvendig, så ser de saligheten.
Du kan være rolig for, Nils, at du og jeg er på ret vei.
Vi får tro det, svarte skomakeren og jattet med.
Han sønnen din i Amerika kunde kanske ha sendt dig litt,
men det vilde vel ikke ha gjort det så meget bedre for dig.
Nei det tror jeg så gjærne. Og korsom er så har det kanske
ikke været så godt for han Ulrik heller.
Bårdsen sa: Når postskibet sørfra har været her må du møte
op hos mig på stationen. Vil du huske det?
Skal jeg det? Møte op hos telegrafbestyreren?
Ja. Jeg har grund til å tro at jeg da ønsker å træffe dig, sa
Bårdsen i sit underlige sprog og gik.
Han satte efter sig sine galoscher. Nils skomaker var blit så
rørig, han steg ut på dørhellen og ropte om galoscherne, men
Bårdsen veivet med hånden tilbake at han vilde ikke ha dem
på føtterne mere, de var for trange og klemte ham; kast dem i
ovnen!
Så vandret han hjemover til stationen. Han kjendte fuldt vel
sin stilling, at han var færdig, at han var fallit, han realiserte.
Liv og død var blit ham av ens værdi, det gjorde ham let tilmote.
Endda for nogen tid siden foretrak han livet, men ved fortsatte
grubliseringer fandt han at det kunde være likegyldig hvad
hans lod blev. Han angret intet. Han trængte ikke til å laste en
mægtig familje for å forringe sin egen skyld. Han hadde ingen
skyld. Hvem skulde han skylde noget og hvad skyldte han for?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
