Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
446
han støtte Florina ifra sig og lot hende seile ut på Vågen med
en fremmed handelsreisende. Siden var det rigtignok blit godt
igjen mellem dem og de hadde været på lørdagsdans sammen
og mangt og meget ellers, men så blev det forbi for siste gang:
Florina pike blev rik, hun fik bankbok og uhyre med penger
og blev endelig gift med Julius. Nu var hun kone på hotellet
— farvel, det ønskes av mig! Men Nils i Vælta viste sig å være
en dyp karakter som slet ikke så snart glemte sin kjærlighet,
og det var først efter alvorlig råd av Theodor på Bua at han
opgav å gå til yderlighet med Julius. Siden så fortok hans
sorg sig litt i senn og i det siste har han nærmet sig piken
Palæstina. Det var kanske også det bedste for ham, Palæstina var
av dem som hadde månedsbok på bua og var adskillig betrodd
—om Florina hadde han derimot netop hørt at hun hadde
fåt sakføreren til å oprette særeie mellem hende og hendes
mand. Så kunde han Julius gjærne ha hende.
Månen er borte og ingen stjærner å se, det er nat og dypt
mørke. Der går nu Lars Manuelsen og hvor skal han hen i
mørket? Han går veien opover til Segelfoss gård, men da han
er kommet langt nok tar han påskrå bortover sneen.
Ingen sjurskrik, intet varsel, alt er stille. For således bærer
sjura sig ad at hun hævner sig ikke til døden, det gjør hun
ikke, men hun straffer syv måneder igjennem første gang og
ni måneder igjennem anden gang, det er hendes vis, og nu
straffer hun ikke Lars Manuelsen mere første gang. Gud vet
om det ikke atpå kjøpet var sjura han hadde å takke for at
han også fandt brillerne sine igjen, de lå i brystlommen på
hans trøie, denne dyffelstrøie med otte knapper og med lom-
mer utvendig og indvendig som til den rikeste mand — der
lå brillerne. Da Lars Manuelsen fandt dem blev hans følelser
for sjura mindre hatefulde.
Nu går han påskrå bortover sneen. Han har ingen andre ste-
der å agte sig hen end til kjælderen, til hr. Holmengrås dia-
manthule, og hvad skal han der? Har han ikke kunnet glemme
at det muligens er en luke i kjælderen et sted og vil nu under-
søke det?
Han kommer til døren, den er uten lås, han åpner den og
træder ind. Det er godt og lunt derinde, hit har kulden ikke
nådd. Han skraper i en fyrstikke.
Nu er det at Lars Manuelsen mister fyrstikken ut av sin
hånd, han føler et rædselsskrik i sit bryst, men får det kvalt,
får det stanset som i et hikst, og tumler på dør, tumler bort
fra kjælderen, tumler — han sanser sig ikke rigtig før han står
utenfor sin egen stuedør.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
