- Project Runeberg -  Samlede verker / 7. Den siste glæde, Markens grøde (6. utg.) /
7

[MARC] Author: Knut Hamsun
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den siste glæde (1912) - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I

Nu har jeg gåt ind i skogene.

Ikke for det, jeg er ikke fornærmet over noget eller særlig
såret av menneskenes ondskap; men når ikke skogene kommer
til mig må jeg gå til dem. Slik er det.

Denne gang er jeg ikke gåt ut som træl og vagabond. Jeg er
pengestærk og overernæret, døsig av medgang, av held, forstår
du det? Jeg forlot verden som en sultan forlater fet mat og ha-
rem og blomster og ifører sig hårskjorten.

Jeg kunde vel også gjøre noget mere væsen av det. For jeg
skal gå her og tænke og gjøre store jærn røde. Nietzsche vilde
nok ha talt sålunde: Det siste ord jeg sa til menneskene fik
jeg medhold i, menneskene nikket. Men dette blev mit siste ord,
jeg gik ind i skogene. For da forstod jeg at jeg enten hadde
sagt noget uærlig eller noget dumt.....

Jeg uttalte mig ikke i den retning, men gik bare ind i sko-
gene. :

Tro nu endelig ikke at her ingenting hænder. Sneflokerne
daler her som i byen og fugler og dyr steller med sit fra mor-
gen til kvæld, også fra kvæld til morgen. Jeg kunde sende gra-
verende historier herfra, men jeg gjør det ikke. Jeg har søkt
skogene for ensomhetens skyld og for mine store jærns skyld,
jeg har nogen store jærn som ligger i mig og blir røde. Så
behandler jeg mig derefter. Hvis jeg en dag møter en ren-
okse så vil jeg kanske si: Gud i himlen, der er en renokse,
den e1 olm! Men hvis dette gjør for stærkt indtryk på mig
så sier jeg det er en kalv eller et fjærkræk og lyver mig godt
fuld.

Her skulde ingenting hænde!

En dag så jeg to lapper møtes. Det var en gut og en pike. Til
å begynde med bar de sig ad som mennesker gjør. Boris! sa
de til hverandre og smilte. Men straks efter faldt de overende
i sneen og blev borte for mig en god stund. Du får se efter dem,

»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 10 11:03:59 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hamsun/6-7/0011.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free