Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den siste glæde (1912) - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
Her oppe hos en enerbusk
her er det bare urer, —
nå, stundom er her trolle og
som går omkring og lurer.
Men vinden tar en enerbusk
og rusker i hans dusk
og hele verden ligger da
så blåsende og naken.
Men al den friske luft her er!
Det findes ikke maken.
Og ingen ser så vidt omkring
som slik en enerbusk.
Det bæver over fjældet
et lite sommernu,
og straks igjen det evige
vinterhuttetul!
I dette står en enerbusk
med eviggrønne nåler,
og vi må undres over alt
den vesle rusken tåler.
Han blir tilslut så hård og stærk
som bare ben og brusk,
han står med bær når andre trær
er ribbet rent til skindet, .
og alle bær er pyntet med
et kors i ene kindet.
Seså, nu vet vi dette og,
slik er en enerbusk.
Men nu og da så står han vel
og nynner så som så:
Ånei så her er vakkert
og som himlen er blå!
Og nu og da så roper han
til andre enerbusker
at pyt i alle trollene
som går omkring og lusker!
Så kommer vinterkvælden
over fjæld og enerkrat
og tusen lys og stjærner
er tændt på himlens slette.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
