Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den siste glæde (1912) - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
Stor og venlig var han, tyk, munter, med den brede munter-
het som formue gir en. Han var med en gang vor gode ven.
Hvor længe blir du, papa? spurte hans småpiker og hængte
sig om ham.
I tre dager.
Ikke længer! sa fruen.
Ikke længer? svarte han og lo. Det er ikke så lite, min ven, tre
dager er meget for mig det.
Men ikke for mig og børnene, sa hun.
I hele tre dager altså, sa han igjen. Jeg skal si dig: jeg har
været meget aktiv for å kunne være såpas passiv, hahaha.
Ind bar det, grossereren hadde været her før og visste veien
til fruens hus. Han fik sig straks en selters.
Om kvælden da småpikerne hadde lagt sig kom grossereren
og fruen ind til os i peisestuen, han hadde whisky med til os
herrer og forlangte selters bragt; til damerne hadde han vin. Det
blev en liten fest, grossereren ledet samværet med øvelse, vi var
alle tilfredse. Denne runde mand han blev stille og myk da frø-
ken Palm spilte folkemelodier på pianoet, han sat heller ikke
og tænkte bare på sig selv og var lat, bedst som det var gik han
ut og tok ned flaget på stangen. Et flag skal ned ved solned-
gang, sa han. Et par ganger var han også over hos småpikerne
og så om de sov. I det hele tat var børnene ham kjære, han som
var fabrikeier og sanatorieeier og eier av så mangt og meget
han så ut til å være stoltest av å være barneeier.
En bergenser slog på sit glas og tok ordet.
Nu hadde disse bergensere været så stille og sandelig gjort
sine r’er i al tilbakeholdenhet; men her var et altfor godt høve
til taler. Var her ikke kommet en mand fra livet og verden
medførende vin og glæde og fest? Sjældne varer opi denne blå
klippeverden .... og så fremover.
Han talte i fem minutter og blev mere og mere flink.
Grossereren fortalte litt fra Island — et nøitralt land som ad-
junkten og sakføreren ikke hadde besøkt og som de derfor
ikke kunde bli uenige om. En av danskerne hadde været der og
kunde bare bekræfte grossererens rigtige indtryk.
Han fortalte ellers mest pudsigheter:
Jeg har en tjener, en dreng, han sa en dag til mig da jeg var
sint: Du er kommet dig svært til å bande på islandsk! Hahaha.
han anerkjendte mig: du er kommet dig svært til å bande på
islandsk, sa han.
Alle lo, fruen spurte:
Hvad sa du da mere?
Nei hvad jeg sa! Jeg var avvæbnet, hahaha.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
