Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den siste glæde (1912) - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
tig omkring og begynder å tale til sakføreren, høflig, bare i egen-
skap av tjenende ånd: |
Denne dansken vil op på piggen imorgen. Jeg skal ha et rep |
og være med. |
Sakføreren sprætter til: |
Skal —?
Det var mærkelig å iagtta sakføreren, han blev tom. Hans
lille sportshjærne klikket. Det varte et øieblik.
Ja imorgen tidlig, sa Solem. Og så vilde jeg si det. For det er |
nu De som har snakket på det først.
Ja det er det, sa sakføreren, jo det har jeg virkelig. Men nu
blir han foran mig.
Solem visste råd for det:
Nei jeg svarte ikke på det større, sa han. Jeg svarte at jeg
hadde tænkt mig ned i bygden imorgen.
Ja men vi kan jo ikke narre ham heller. Det vil jeg ikke.
Det er nu harmelig også, sa Solem. Alle så sier de at det kom-
mer til å stå i bladene om den som er først på Blåpiggen.
Han blir vel så fornærmet, mumlet sakføreren og tænkte på det.
Men Solem drev på:
Kan aldrig tro det. Og desforuten så er det De som har snak-
ket på det først.
Alle her vil få vite det, jeg får ikke lov engang, så sakføreren.
Vi går i dagrenningen, svarte Solem.
De blev tilslut enige.
Ja De sier vel ikke noget? sa sakføreren til mig.
Det blev spørsmål efter sakføreren utover formiddagen, han
var ikke i sit rum, han var ikke på gården. Kanske den danske
tindebestigeren kan gi besked, sa jeg. Men det viste sig at dans-
ken slet ikke hadde talt med Solemen om å entre Blåpiggen
idag. Han var uvitende om færden.
Dette forundret mig meget.
Jeg så på klokken, den var elleve. Jeg hadde holdt øle med
piggen fra jeg stod op, der hadde intet været å opdage gjennem
kikkert. Det var vel nu gåt fem timer siden de to drog tilfjælds.
Klokken halv tolv kom Solemen løpende hjem, han var driv-
våt av sved og hadde ikke sparet sig.
Kom og hjælp os! ropte han hensigtsløst til os midt i flokken.
Hvad er det? blev det spurt.
Han datt ned.
Hvor Solemen aset og var drivvåt! Men hvad kunde vi hjælpe
med? Løpe tilfjælds og se på ulykken vi også?
å
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
