Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Den siste glæde (1912)
- XXIV
- XXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
Så kom komedianten ind i peisestuen igjen, forsagt, forvirret:
hun hadde jaget ham, hun gråt.
Det forundret ikke mig, det var typens ytringsform.
Men har De hørt på maken, hun befalte mig å gå! Jeg reiser
imorgen.
Fandt De galoscherne? spurte jeg.
Naturligvis! svarte han. Stod jo i hendes egen gang. Der er
de! sa jeg til hende. Jaja, svarte hun. De står jo midt for næsen
på dig, sa jeg. Jaja, gå din vei! svarte hun og gråt. Så gik jeg.
Det går vel over.
Ja tror De ikke det? For det må da vel gå over? Nei det er
ingen som forstår kvinden, det er nu min mening. Men det er
et vældig kjøn kvindekjønnet, et fan så vældig kjøn. Det er det
virkelig.
Han hadde ingen ro på sig, men sat en liten stund og gik så
ut igjen.
*
Om kvælden var frøkenen i spisestuen før os andre, hun sat
der da vi kom og vi nikket da litt til hverandre allesammen.
Mot komedianten var hun venlig og gjorde god igjen sin hæf-
tighet i eftermiddag.
Han sitter der ved bordet og finder en brevlap i sin serviet,
sen seddel, skrevet og ihoplagt, likefrem i servietten. Han blir
meget forbauset og slipper alt han har i hænderne for å folde
ut brevlappen og læse den. Et utrop og et smil, så skvætter han
sine glade blå øine bortpå frøkenen; men da hun ser ned med
rynket pande stikker han sedlen i vestelommen.
Så går det vel op for ham at han har utleveret hende, han må
bøte på det, gjøre noget:
Nå, her skal spises! sier han så og later som han vil begynde
med svære kræfter.
Hvorfor skrev hun? Hun kunde da talt med ham. Han sat
jo på bislagtrappen da hun kom fra sit rum og gik forbi.
Hadde hun beregnet at den gode komediant ikke kunde bare
sig, men vilde indvie tredjemand i hemmeligheten?
Men hvorfor granske og spørre om mere! Komedianten kom
ikke til å spise stort, men han så lykkelig ut allikevel. Så stod
vel et ja på sedlen, et løfte; hun vilde vel ikke jage ham mere.
XXV
Et par dager efter skal de reise. De reiser sammen, det blir
enden.
Jeg kunde beklage dem begge, livet er godt, men livet er
EE
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Jan 10 11:03:59 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/hamsun/6-7/0079.html
