Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Første del - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
ske bedst, skjønt han hadde atter tænkt sig Jakob. I somme til-
fælder hadde Inger ret, Eleseus det var efter hendes præst og var
fint, men Sivert, det hette Inger sin morbror, herredskassereren,
han som var ungkar og velfærdsmand uten arvinger. Hvad bedre
kunde da barnet gjøre end å hete efter ham?
Så blev det ny våronn igjen og alt i jorden før pinse. Den-
gang Inger hadde bare Eleseus kunde hun umulig avse tid til å
hjælpe manden, den førstefødte optok hende så; nu da hun
hadde to børn rensket hun jordet og utrettet mangt andet om-
fremt: var med lange stunder i potetsættingen, sådde gulrot og
næpe. En slik kone var ikke let å finde. Hadde hun ikke også
væv oppe? Hun nyttet hvert øieblik til å løpe ut i kammerset og
væve et par spoler og det blev halvuld vendtøi til underplagg
for vinteren. Da hun fik farvet sit garn blev det blåt og rødt
kjoletøi til hende selv og de små, hun la tilslut flere farver ind
og gjorde dynetræk til Isak av væven. Lutter nødvendige og nyt-
tige ting, og så solide ting!
Se, nu var familjen i marken kommet godt på fote og dersom
årveien lyktes så var nybyggerne likefrem å misunde. Hvad stod
tilbake? Høihus naturligvis, en løe med træskegulv i midten, det
var et fremtidens mål, det vilde nås som de andre mål, giv tid!
Nu hadde vesle Sølvhorn kalvet, gjeiterne kidet og sauerne lam-
met, det vrimlet av småfæ i bumarken. Og hvad med mennes-
kene? Eleseus gik alt på sine ben hvor han vilde og lille Sivert
var kristnet. Inger? Hun laget sig visst til med barn igjen, hun
var så frodig. Hvad var endda en gang et barn for hende? In-
genting — det vil si store ting, pent småfolk, hun hovmodet sig
over børnene og lot forstå at det ikke var alle som Gud betrodde
slike store og pene børn. Inger var i fuld virksomhet med å
være ung. Hun hadde et vansiret ansigt og hadde levet hele ung-
dommen opover som et utskud, gutterne så hende ikke skjønt
hun både kunde danse og arbeide, de forsmådde hendes sødme,
de vendte sig bort —nu var det hendes tid, hun utfoldet sig,
hun stod idelig i flor og gik med barn. Isak selv, husbonden,
han var og blev en alvorlig mand, men han hadde hat god frem-
gang og var tilfreds. Hvad han hadde holdt liv i sig med før
Inger kom var meget dunkelt, potet og gjeitmælk, ja dristige
retter uten navn; nu hadde han alt som nævnes kunde for en
mand i hans kår.
Det blev tørke igjen, misvækst igjen. Lappen Os-Anders som
kom forbi med sin hund kunde berette at folk i bygderne alt
hadde slåt kornet til kreaturfoder. — Nå. Så hadde de ikke no-
get håp? spurte Inger. — Nei. Men de har stængt sild. Han
vilde ikke motsætte sig at han blev hetende Sivert, det var kan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
