Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Første del - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
bare været sløv og gåt likegyldig med på å bli leidd hjemmefra
trods sin tilstand....
Isak arbeidet og strævet, han grøftet og brøt på sin indmark,
han hugget skjel mellem sig og staten, veden blev atter et års
favnved. Men da han ikke længer hadde Inger å gjøre sig grom
for så slet han mere av vane end av velbehag. Der hadde han
nu også ved to ting forsømt å få skjøtet tinglæst fordi det ikke
lå ham på hjærte, endelig nu i høst hadde han hat tiltak til å
få det gjort. Det var ikke som det skulde være med ham. Tål-
som og sindig — javisst var han det, men han var tålsom og
sindig fordi han hadde fåt helde på. Han fandt frem skind fordi
det skulde gjøres, gjeitskind, kalvskind, han la dem i elven
og røitte dem, la dem i bark, gjorde dem færdig til fottøi. Han
tok av om vinteren, allerede ved første træsking tok han av, sit
såkorn for næste vår for å ha det gjort, det var bedst å ha det
gjort, han var ordensmand. Men det var blit gråt og ensomt for
ham, åja Herregud, ugift mand igjen og alt ihop.
Hvad glæde var det for ham nu å sitte om søndagen i sin stue,
vasket og i pen rød skjorte, når han ikke hadde nogen å være
pen for mere! Søndagene var de længste av alle dager, de for-
dømte ham til lediggang og traurige tanker, han måtte bare
drive om på jordet og se på alt som skulde være gjort. Hver
gang hadde han smågutterne med, altid en av dem på armen.
Det var trøisomt å høre på deres prat og svare på deres spørsmål.
Gamle Oline hadde han fordi han ikke hadde nogen anden.
Oline var i grunden slet ikke så gal å ha, hun kardet og spandt
og bandt hoser og votter og ystet gjeitost hun også; men hun
hadde ingen lykkelig hånd og hun arbeidet uten kjærlighet,
intet av det hun tok sine hænder i tilhørte hende. Der hadde nu
Isak engang i Ingers tid kjøpt en såre pen dåse hos handels-
manden, den hadde plass på hylden, var av krus og hadde et
hundehode på loket, egentlig var det vel et slags røktobaksdåse,
Oline tok loket av og slap det i gulvet. Inger hadde efterlatt sig
nogen avlæggere av fuchsia i en kasse, de stod under glass,
Oline tok glassene av og trykket dem hårdt og ondt på igjen —
Dagen efter var alle avlæggerne døde. Det har vel ikke været så
let for Isak å se på dette, han satte kanske op en mine, og da
det ikke var noget bløtt eller svaneagtig ved ham så var det
kanske en farlig mine. Oline var seig og melet, hun mukket:
Kunde jeg for det! — Ja, sa Isak, det vet jeg ikke, men du
kunde ha latt det være. — Jeg skal ikke røre blomsterne hendes
mere, sa Oline da. Men nu var de døde.
Og hvad kom lapperne så ofte indom Sellanrå for nu mere
end før? Os-Anders, hvad ærend hadde han her, kunde han ikke
GENENE
-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
