Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Første del - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201
get i anstalten. Hendes lille pike var stor og hette Leopoldine
efter den dag hun var født, den 15de november. Hun kunde
alle ting og hadde geni for hækling og søm, ja det var utmærket
pent, det være sig på tøi eller straméi.
Det mærkelige ved dette siste brev var at Inger selv hadde
bokstaveret og skrevet det. Isak var ikke likere kar, han måtte
få brevet læst hos handelsmanden nede i bygden; men da han
hadde fåt det ind i sit hode sat det også der, han kom hjem og
kunde det utenad.
Nu satte han sig med stor høitidelighet ved bordenden, bredte
brevet ut og læste det for smågutterne. Oline kunde også gjærne
se at han læste flytende skrift, men ellers henvendte han ikke
et ord til hende. Da han var færdig sa han: Der kan dokker
høre, Eleseus og Sivert, det er mor dokkers som selv har skre-
vet dette brev og har lært så meget av alt slag. Og den ørpitter-
lille søster dokkers hun kan mere end som vi allesammen. Husk
på det! — Børnene sat og undret sig. stille. — Ja det er gromt!
sa Oline.
Hvad mente hun? Drog hun Ingers sandfærdighet i tvil? Eller
hadde hun mistanke til Isaks læsning? Det var ikke godt å ut-
grunde Olines sande mening når hun sat med sit sagtmodige
ansigt og sa tvetydigheter. Isak besluttet-ikke å ænse hende.
Og når at nu mor dokkers kommer hjem så skal dokker også
lære å skrive, sa han til smågutterne.
Oline flyttet på nogen klær som hang til tørk ved ovnen, flyt-
tet på en gryte, flyttet på klærne igjen og gav sig i det hele tat
noget å gjøre. Hun tænkte hele tiden.— Når at det blir så
gromt her i skogen så kunde du ha kjøpt med dig en mark kaffe
til huset, sa hun til Isak. — Kaffe? sa Isak. Det undslap ham. —
Oline svarte rolig tilbake: Til denne tid har jeg kjøpt ørlite av
min egen middel, men.
Kaffe som var en drøm og et æventyr for Isak, en regnbue!
Oline apet naturligvis, han blev ikke sint på hende; men endelig
kom den sentænkte mand til å huske på Olines tuskhandel med
lapperne og han sa arg: Ja jeg skal kjøpe kaffe til dig! Var det
en mark du nævnte? Du skulde ha nævnt et pund. Det skal så-
visst ikke mankere! — Du gjør ikke å ape, Isak. Han Nils bror
min har kaffe, hernede hos han Brede på Breidablik har de
kaffe. — Ja for de har ikke mælk, eier ikke mælk. — Hvad det
nu kan være med det. Men du som vet så meget og kan læse
skrift net akkurat som en simle hun rænder — du vet vel at
kaffe det er det i hvermands hus. — Kreatur! sa Isak.
Da satte Oline sig ned på krakken og vilde ingenlunde tie: Og
hvad som angår ho Inger, sa hun — dersom at jeg tør nævne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
