Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Første del - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
ningen. — Ja det er som jeg sier, her blir nu gromt! mumler
Oline daglig. Å Oline hun skjønte vel at hendes tid snart var
ute på Sellanrå, hun var seig og stærk nok til å tåle det, men
ikke uten bitterhet. Isak på sin side holdt nu intet opgjør med
hende mere skjønt hun underslog og stjal godt i det siste, Isak
gav hende en fors væder, for hun hadde jo i grunden været
længe hos ham for liten løn. Oline hadde forresten heller ikke
været dårlig mot børnene, hun var ikke streng og retskalfen og
slikt, men hun hadde lag med børn, hørte på det de sa og tillot
dem næsten alt. Kom de tilstede når hun ystet gav hun dem å
smake, tagg de en søndag om å få slippe ansigtsvasken så slap
de.
Da husene var grundet gik Isak til bygden efter al den ma-
ling han kunde bære, og det var ikke lite. Han gav husene tre
strøk og gjorde vinduer og nover hvite. Når han nu kom hjem
fra bygden og så sit hjem i lien så han Soria Moria slot. Øde-
marken var blit ukjendelig og beboet, en velsignelse hadde lagt
sig over den, liv var opståt av en lang drøm, mennesker levet
her, børn færdedes omkring husene. Helt op til de blå fjæld stod
skogen stor og venlig.
Men den siste gang Isak kom efter maling gav handelsman-
den ham et blåt brev med et våben på, det kostet 5 skilling. Bre-
vet var et telegram som var sendt videre med posten, det var
fra lensmand Geissler. Velsignet være den Geissler og et for-
underlig menneske var han! Han telegraferte de få ord at Inger
fri, kommer snarest. Geissler. - Og nu danset kramboden litt
rundt for Isak, og disken og menneskene kom så langt bort. Han
kjendte mere end han hørte sig selv si: Herregud og tak og
pris! — Du kan ha hende her om så er imorgen, sa handelsman-
den, hvis at hun er reist fra Trondhjem tidsnok. — Nå, sa
Isak. —
Han ventet til dagen efter. Båtskyssen som førte posten fra
dampskibsanløpsstedet kom rigtig nok, men Inger fulgte ikke
med. — Så kommer hun ikke før i næste uke, sa handelsmanden.
Det var næsten godt at Isak fik så lang tid på sig, han har
så meget å gjøre. Skulde han glemme alt og forsømme sin jord?
Han går hjem og begynder å drive gjødselen ut. Det er snart
gjort. Han staurer med spet i akrene og følger tælens bortgang
fra dag til dag. Solen er stærk og stor, sneen borte, det grønnes
overalt, også storfæet er sluppet. En dag så pløier Isak, nogen
dager efter sår han korn og sætter han potet. Ho, smågutterne
sætter potet som engler, de har små velsignede hænder og vin-
der på farn så komplet.
Så vasker Isak kjærren ved elven og sætter sætet på. Han
14 — Hamsun: VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
