Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Første del - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225
kvældsmaten og da han kom hjem for å lægge sig blev han
bydd av en flaske og drak også litt. Han satte sig og så på
dansen med Leopoldine på fanget. Der får du svinget dig! sa
han godslig til Inger, der får du sandelig føtter! sa han.
Men om en stund sluttet musikanten sit spil og dansen var
forbi. Arbeiderne gjorde sig nu rede til å drage ned i bygden
for resten av natten og for hele morgendagen og ikke komme
igjen før mandag morgen. Snart lå Sellanrå igjen stille, et par
ældre mænd blev tilbake og gik til ro i løen.
Isak så sig om efter Inger til å gå ind og lægge Leopoldine,
men da han ikke så hende bar han selv barnet ind og la det.
Han gik også selv tilsengs.
Ut på natten vaknet han og Inger var ikke inde. Er hun i
fjøset? tænkte han og stod op og gik i fjøset. Inger? spurte han.
Intet svar. Kjyrene snudde hoderne og så på ham, alt var ro.
Av gammel vane talte han buskapen, talte han småfæet, den
ene lamsauen var så lei til å ligge ute — nu var den ute igjen.
Inger? spurte han. Intet svar nu heller. Hun er nu vel aldrig
blit med helt ned i bygden? tænkte han.
Sommernatten var lys og lun, Isak sat en stund på dørhellen,
så reiste han sig og gav sig ind i skogen for å lete efter lamsauen.
Han fandt Inger. Inger her? Inger og en til. De sat i lyngen,
hun lot hans skyggelue danse på sin pekefinger, de talte sammen,
hun var vel efterstræbt igjen.
Isak rugget sagtelig bortover til dem, Inger vendte sig og så
ham, hun blev som en klut, seg fremover med brystet, slap luen,
blev til ingenting. — Hm. Vet du at lamsauen er* borte igjen?
sa Isak. Men det vet nok ikke du! sa han.
Den unge telegrafarbeider samlet luen sin op og begyndte
å gå sidelængs bort: Jeg får vel gi mig efter de andre, sa han,
ja godnat, sa han og gik. Ingen svarte.
Nå, du sitter her! sa Isak. Skal du sitte her?
Han begyndte å gå hjemover. Inger kom sig på knærne, kom
sig på føtterne og gik efter, således gik de, manden først, konen
bakefter, tandem. De kom hjem.
Inger hadde vel fåt tid på sig, å hun reddet sig: Det var netop
lamsauen som jeg skulde gå og lete efter, sa hun, jeg så at hun
var borte. Så kom den karn, han hjalp mig å lete. Vi hadde
næsten ikke sittet nogen stund da du kom. Hvor skal du hen
nu?
Jeg? Jeg får vel se efter dyret.
Nei nu skal du lægge dig. Og dersom at nogen skal lete mere
så skal jeg gjøre det. Du skal bare lægge dig, du kan trænge det.
Men forresten så kan sauen ligge ute, det har hun gjort før.
15 — Hamsun: VII
»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
