Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Første del - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
kunde jeg få ho Barbro til taus, hun har skrevet hjem om det.
— Hvad for en Barbro? spurte Isak, ho Barbro hans Brede?
— Ja. Hun er i Bergen. — Jeg vil ikke se den Barbro hans Brede
her, sa han. Hvem anden du nu får, la han til.
Han avviste altså ikke enhver anden.
Se, Barbro på Breidablik hadde ikke Isaks tillit, hun var
ustadig og overfladisk som farn — kanske også som morn —,
var flygtig og uten utholdenhet. Hun var ikke blit længe hos
lensmandens, bare et år, da hun var blit konfirmeret kom hun
til handelsmandens og var også der et år. Her blev hun vakt og
religiøs og da det kom frelsesarmé til bygden gik hun ind i
den og fik rødt på ærmet og gitar i hænderne. I denne mun-
dering reiste hun til Bergen med handelsmandens jagt, det var
ifjor. Nu hadde hun netop sendt sit fotografi hjem til Breida-
blik, Isak hadde set det: en fremmed damepike med opkrøllet
hår og lang urkjæde nedover brystet. Forældrene var stolte av
lille Barbro og viste billedet frem til hvem som kom forbi
Breidablik, det var storveies som hun hadde folket sig og blit til
noget, og hun hadde ikke rødt på ærmet og gitar i hænderne
mere.
Jeg tok det med og viste det til lensmandsfruen, hun kjendte
hende ikke igjen, sa Brede. — Skal hun være i Bergen? spurte
Isak mistænksom. — Hun blir i Bergen så længe hun kan tygge
brød, svarte Brede. Dersom at hun ikke heller reiser til Kristi-
ania, sa han. Hvad skal hun herhjemme? Hun har nu fåt sig
en ny post og er husholderske for to fine kontorister, ungkarer.
Og det er svært til løn hun har. — Hvormeget? spurte Isak. —
Det sier hun ikke bent ut i brevet. Men at det er noget for-
skrækkelig imot her i bygden det forstår jeg på at hun får
julegave og forskjellige gaver uten at det blir trukket ifra. —
Nå, sa Isak. — Ja du har ikke bruk for hende til taus? spurte
Brede. — Jeg? spurte Isak. Det undslap ham.— Nei, hehe, jeg
spurte nu bare således, ho Barbro skal være der hun er. Hvad
det var jeg skulde sagt: du så ikke noget galt med telegrafen
ovenfor? — Med telegrafen? Nei. — Ånei det er ikke meget feil
å se på telegrafen siden at jeg overtok han. Og så har jeg jo
min egen maskine på væggen til å varsku mig dersom at noget
går sund. Jeg får vel opover linjen en dag og se hende over.
Jeg har så altfor meget å gjøre og bestyre, det er ikke for
een mand. Men så længe som jeg er inspektør og har dette
offentlige hværv så må jeg skjøtte det så længe som det nu
varer. — Isak spurte: Ja du tænker ikke å si det ifra dig? —
Det vet jeg ikke, svarte Brede, jeg er ikke bestemt med mig
selv. De er efter mig at jeg skal flytte ned i bygden igjen. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
