Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Første del - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245
andre gutter end Sellanrågutterne, der var nu Aksel Strøm.
Han hadde gård og gamme, det var en mand som spinket og
sparet og småt isenn samlet sig dyr og anden middel, men ingen
kone og ingen kvindfolkhjælp hadde. Det vil jeg si dig at får
du ho Barbro så har du al den hjælp du trænger! sa Brede til
Aksel. Og her ser du fotografiet hendes! sa han.
Et par uker gik, så kom Barbro, ja Aksel var nu et stykke ute
i slåtten og måtte slå om natten og høie om dagen og var alene
med alt, men så kom Barbro! Det var en ren gave. Det viste
sig også at Barbro kunde arbeide, hun vasket kjørler og klær og
kokte mat, hun mælket dyrene og var på rakemarken, ja hun
var med og bar ind høiet, det mankerte ikke; Aksel bestemte
sig til å gi hende god løn og endda stå sig på det.
Hun var ikke bare et fotografi av en fin dame her. Barbro
var rak og tynd, hun talte litt hæst, viste modenhet og erfaring
| i mangt og meget og var ingen konfirmant. Han forstod ikke
| hvorfor hun var så smal og medtat i ansigtet: Jeg skulde
| kjende dig av anseelse, sa han, men du likner dig ikke på foto-
| grafiet. — Det er efter reisen, svarte hun, ja også efter hele
byluften. — Det varte heller ikke længe så blev hun rund og
pen igjen og Barbro sa: Du kan tro at en sån reise og en sån
byluft tar svært på! Hun hentydet også til fristelserne i Bergen
— der fik man passe sig! Men som de sat og snakket bad hun
ham om å abonnere på et blad, et Bergensblad så hun kunde
se nyt fra verden. Hun var blit vant til læsning og teater og
musik, her var så øde.
Da Aksel Strøm hadde været så heldig med sin sommerhjælp
så abonnerte han på bladet og bar også over med at familjen
Brede kom nokså ofte til hans nybygg og spiste og drak. Han
vilde påskjønne sin tjenestetaus. Intet kunde være hyggeligere
end søndagskvældene når Barbro slog gitarens strænge og sang
litt til med sin hæse røst, det var så han rørtes av det, av de frem-
mede, pene viser og av at virkelig nogen sat og sang på hans
nybygg.
I sommerens løp lærte han jo også å kjende hende fra andre
sider, men han var i det store og hele tilfreds. Hun var ikke
uten luner, og hun kunde være hastig tilsvars, litt for straks på
det. Den lørdagskvæld Aksel nødvendig måtte ned til kram-
boden i bygden skulde ikke Barbro ha forlatt dyrene og gammen
og gåt bort fra det hele hun også. Det kom av en liten strid. Og
hvor gik hun hen? Bare til sit hjem, til Breidablik, men allike-
vel.
Da Aksel kom hjem til gammen om natten var Barbro borte,
han så til dyrene, fandt sig mat og la sig. Ut på morgensiden
FEST
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
