Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Første del - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
XVIII
Sivert morbror blev allikevel ryr. Det tok Eleseus en tre ukers
tid å være hos ham, så var den gamle død. Eleseus ordnet med
begravelsen og var rigtig flink i den retning, han fik fat i
en og anden fuchsiablomst fra stuerne omkring og lånte flag til
halv stang og kjøpte sort mugg hos handelsmanden til nedrul-
lede gardiner. Isak og Inger blev budsendt og kom til jord-
fæstelsen, Eleseus var den egentlige vært og forestod trakteringen
til de indbudne, ja da liket blev sunget ut sa Eleseus endog no-
gen pene ord over kisten og hans mor tok til lommetørklædet
av stolthet og rørelse. Alt gik brillant.
På hjemveien i farns selskap måtte Eleseus bære sin vårfrak
åpenlyst, men spaserstokken skjulte han i et av dens ærmer. Det
gik godt like til de skulde i båt over vandet, så kom jo farn
uforvarende borti frakken og der hørtes et knæk. — Hvad var
det? spurte han. — Det var ikke noget, svarte Eleseus.
Men den knækkede stok blev ikke bortkastet, da de kom hjem
søkte Eleseus efter en høvelig holk. — Kan vi ikke spjelke han?
sa Sivert, den store spilopmaker. Se her, dersom at vi lægger på
han en god træspile på to sider og rører med bektråd..? —
Jeg skal røre dig med bektråd, svarte Eleseus. — Hahaha. Men
du vil kanske heller røre med et rødt hosebånd? — Hahaha, sa
Eleseus også, men så gik han til morn og fik et gammelt finger-
bøl av hende og det filet han bunden av og gjorde sig en rig-
tig pen holk til spaserstokken. Å Eleseus var ikke så kjeivet med
sine lange hvite hænder!
Brødrene apet med hverandre fremdeles: Skal jeg få det
som er efter han Sivert morbror? spurte Eleseus. -— Om du skal
få det? Hvormeget er det? spurte Sivert.— Hahaha, du vil
først vite hvormeget det er, din gjærrighund! — Ja du kan
gjærne få det! sa Sivert. — Det er imellem fem og ti tusen. —
Daler? ropte Sivert. Han kunde ikke tilbakeholde det. — Ele-
seus regnet jo aldrig i dalere, men nu høvde det så og han nik-
ket. Og han lot Sivert gå med den besked til næste dag.
Så kom Eleseus tilbake til saken: Du går nok og angrer på
den gaven din igår? sa han. — Din tosk! svarte Sivert rigtignok,
men fem tusen daler var nu fem tusen daler og ingen små-
skilling; hvis ikke brorn var en lus eller en indianer så gav han
vel tilbake halvdelen. — Nu skal jeg si dig ett, forklarte endelig
Eleseus, at jeg tror ikke jeg vilde blit fet av den arven. — Sivert
så forundret på ham: Nå, ikke det? — Nei ikke så særdeles og
par excellence fet.
Eleseus hadde jo lært å skjønne sig bra på regnskaper, mor-
EEE EEE
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
