Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Første del - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268 |
Jeg sølvkjæden som du ser og den kostet mange penger, jeg fik
den til forærings av den ene av kontoristerne jeg var hos. Men |
så mistet jeg den. Ja jeg mistet den ikke akkurat, men jeg |
trængte pengene da jeg reiste hjem. — Eleseus spurte: Kan ikke
jeg få dette fotografiet? — Få det? Hvad får jeg igjen for det? —
Å her visste Eleseus så godt hvad han helst vilde svare, men
han torde ikke. Jeg skal fotografere mig når jeg kommer til
byen, så skal du få mit igjen, svarte han derimot. Hun gjæmte
billedet og sa: Nei, jeg har bare dette igjen. — Da gik et mørke
igjennem hans unge hjærte og han rakte hånden ut efter bil-
ledet. Jaja, giv mig så noget igjen for det straks! sa hun leende. i
Og så tok han og kysset hende en ordentlig gang. dl
Nu blev det mere tvangfrit, Eleseus blomstret op, han blev
storartet. De flirtet og spaset og lo, de skulde være dus, sa han.
Da du tok hånden min istad var du som en nydelig svanedæm-
per, sa han. — Jaja, nu reiser du snart til byen igjen og så kom- pi
mer du vel aldrig hit mere, sa Barbro. — Tror du så galt om u
mig? spurte Eleseus. — Nå, har du ikke nogen som holder dig
tilbakers? — Nei. Mellem os sagt så er jeg ikke forlovet, sa
han. — Jo det er du visst. — Nei det er fakta sandt jeg sier.
De flirtet en lang stund, Eleseus var absolut forelsket: Jeg
skal skrive til dig, sa han; får jeg lov til det? — Ja, svarte hun.
— Ja for jeg vil ikke være smålig og gjøre det uten lov! Pludselig
blev han skinsyk og spurte: Jeg har hørt at du er forlovet med
han Aksel her, er det så? — Med han Aksel! sa hun så foragtelig
at det trøstet ham. Han skal bli blå! sa hun. Så angret hun sig |
og la til: Han Aksel er bra nok for sig, men. Og han holder Vi
bladet til mig og gir mig mangen gang en foræring, jeg skal |
ikke vør å si andet. — Gudbevars! medgav Eleseus også, han |
kan være en svært enestående og utmærket mand på sin måte,
det er ikke det som er kjærnen.
Men ved tanken på Aksel måtte vel Barbro være blit urolig,
hun reiste sig og sa til Eleseus: Nei nu må du gå for jeg skal
i fjøset!
Næste søndag gik Eleseus ned betydelig senere end ellers og
han hadde selv brevet med. Det var et brev! En ukes hen-
rykkelse og hodebrudd, han hadde frembragt det, utøvet det:
Til frøken Barbro Bredesen, to a tre ganger har jeg nu hat den
for mig så unævnelige lykke å se dig igjenu å
Når han kom så sent på kvæld som nu måtte vel Barbro være
færdig i fjøset og hadde kanske alt lagt sig. Det skadet ikke, det
høvde netop godt.
Men Barbro var oppe og sat i gammen. Nu så hun med en
gang ut som om hun slet ikke vilde være kjærlig mere, slet ikke;
r
EG
——————————— tet 3805-4700
ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
