Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Første del - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
det var ikke Geissler som hadde sat ham på den. Derfor hadde
han jo også forberedt sig efter ævne: et spiltaug til, et tjor til
nu for sommeren; kjøredoninger hadde han nogen av, flere
fik han gjøre til høsten. Det vigtigste av alt, fodret, hadde han
naturligvis ikke glemt: hvorfor hadde det været så nødvendig
å bryte den siste myren alt ifjor når det ikke var for å slippe
å minke kuholdet og endda ha vinterfoder til den nye hesten?
Nu stod myren isådd til grønnfor. Det var til de kalvende
kjyr.
AN alt var uttænkt. Inger hadde atter god grund til å bli for-
undret og slå hænderne sammen som i gamle dager.
Isak kom med nyheter fra bygden: Breidablik skulde sælges,
det var nu lyst op på kirkebakken. Den lille avlingen som var,
høistråene og poteten, skulde gå med i handelen, kanske endog
dyrene, nogen få dyr, småfæ.
Vil han snoft sælge hele hjemmet sit og gjøre sig ren! ropte
Inger. Og hvor skal han flytte hen? — Til bygden. —
Det var rigtig nok, Brede skulde til bygden. Men han hadde
først prøvet å få bo hos Aksel Strøm hvor Barbro alt var. Det
fik han ikke. Brede vilde ikke for alt i verden forstyrre forholdet
mellem datteren og Aksel, så han agtet sig for å være pågåelig,
men jammen var dette en lei strek i regningen. Aksel skulde
Jo lafte op den nye stuen til høsten, når da han og Barbro flyttet
ind i den så kunde vel Brede og familjen få være i gammen?
Nei! Se, Brede tænkte ikke som nybygger, han skjønte ikke at
Aksel måtte rømme ut fordi han trængte gammen til den økende
buskap: også gammen skulde gå over til fjøs. Selv efter at han
hadde fåt alt forklaret var tankegangen ham fremmed: Mennes-
kene måtte vel gå foran dyrene, sa han. — Nei det var så langt
fra nybyggerens mening: dyrene først, menneskene kunde altid
skaffe sig vinterhi. — Barbro blandet sig nu i det og sa: Nå, du
sætter dyrene dine foran os mennesker? Det var bra jeg fik vite
det! — Sandelig, Aksel gjorde jo en hel familje fiendtlig mot
sig fordi han ikke hadde husrum til den. Men han gav ikke
efter. Han var jo heller ikke dum og godslig, men var tvært-
imot blit mere og mere gjærrig, han visste godt at en slik
indflytning vilde føre til adskillig flere munder å mætte. —
Brede tysset på sin datter og lot forstå at han også allerheist
flyttet ned i bygden igjen, han kunde ikke sutinere i vildmarken,
sa han, det var jo alene derfor han solgte.
Å men i grunden var det nu ikke Brede Olsen som solgte,
det var banken og handelsmanden som realiserte Breidablik,
men for et syns skyld skulde det gå i Brede sit navn. Så mente
han sig reddet fra skammen. Og Brede var ikke så værst ned-
ERETN
|
| |
| EN
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
