Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Anden del - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
|
299
Nei. Jeg vilde bare ha kommet i omstændighet, sa Barbro.
De vilde ha åpnet barnet og det vilde ha blit forhør. Det kjæret
jeg ikke om.
Bare det ikke blir værre siden, sa han.
Barbro spurte vel tilmote: Hvad du går og grunder over? La
det ligge i buskene! Ja hun smilte og spurte: Tror du det
kommer efter dig? Du skal bare ti stille og ikke gå og tøve med
det.
Nå, jaja.
Har jeg kjøvd barnet kanske? Det kjøvde sig selv i vandet
da jeg faldt. Er det ikke makeløst hvad du kan finde på! Og des-
foruten så kommer det ikke op, sa hun.
Det kom nu op med ho Inger på Sellanrå, har jeg hørt, ind-
vendte Aksel.
Barbro tænkte på det: Jeg er like sæl! sa hun. Loven han er
forandret nu, dersom at du læste avisen så fik du se. Det er
så mange som får barn og tyner det og ingen gjør dem noget
videre for det! — Barbro likefrem forklarer ham det og ser
stort på tingen, hun hadde ikke for intet været ute i verden og
hørt og set og lært meget; nu sat hun her og var flinkere end
han. Hun hadde tre hovedargumenter som hun idelig frem-
holdt: for det første hadde hun ikke gjort det. For det andet
var det ikke så farlig om hun hadde gjort det. Men for det
tredje vilde det ikke komme op.
Jeg synes alle ting kommer op, indvendte han.
Hnei, langtifra! svarte hun. Og om det nu var for å forbløffe
ham eller indgyde ham mot, eller om det endog var av forfænge-
lighet, av skryt — hun lot i dette øieblik en bombe springe: Jeg
har selv gjort noget som ikke er kommet op.
Du? sa han vantro. Hvad du har gjort?
Hvad jeg har gjort? Jeg har dræpt!
Kanske hadde hun ikke ment å gå så vidt, nu måtte hun
videre, han sat jo der og stirret på hende. Å det var ikke stor
og ubøielig frækhet engang, det var øretuteri, bravade, hun
vilde være overlegen og vinde i pratet: Tror du mig ikke? ropte
hun. Kan du huske det barneliket på Stadthavet? Det hadde jeg
kastet der!
Hvad? sa han.
Barneliket dengang. Du husker ingenting. Vi læste om det i
bladet.
Efter en stund utbrøt han: Du er et galent spektakels!
Men hans forvirring gav hende vel blod på tand, et slags kun-
stig kraft, så hun kunde fortælle detaljer: Jeg hadde det med
i kisten min — ja det var dødt, det gjorde jeg med det samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
