Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Anden del - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338
danse? Joda. Det var et under hvor de lærte det, men de lærte
å danse på Sellanrå også, Sivert kunde det, Leopoldine kunde
det, en dans skapt i marken, en stedegen svingom med mange
kræfter, skotsk, masurka, reinlænder og vals. Og kunde ikke
Leopoldine pynte sig og bli forelsket og drømme lysvaken?
Akkurat som andre! Da hun stod på kirkegulvet fik hun låne
morns guldring, det fandtes ikke synd i det, det var bare
pent, og dagen efter da hun skulde til alters fik hun forresten
ikke ringen på før alt var dverståt. Hun kunde gjærne stå med
guldring på kirkegulvet, hun var datter av en mægtig mand, |
markgreven.
Da fuldmægtig Andresen kom ned igjen fra fjældet traf han
Isak og blev bedt ind. Han fik middag og kaffe. Alle husets folk
var nu i stuen og deltok i samtalen. Fuldmægtigen forklarte at
Aronsen hadde sendt ham opover for å undersøke hvorledes det
var fat med gruverne, om det var tegn til at drift og virksomhet
kunde begynde igjen. Gud vet, fuldmægtigeiø sat kanske og
storløi at han var sendt, han kunde like så gjærne ha fundet
turen på for egen regning, og ialfald så kunde han ikke ha
været helt oppe ved gruverne på den korte tid han var borte.
— Det er nu ikke så godt å se utenpå om at selskapet vil be-
gynde igjen, sa Isak. — Nei det indrømmet fuldmægtigen, men
han Aronsen hadde nu sendt ham og det var nu også så at fire
øine ser mere end som to.
Men nu kunde vel ikke Inger bare sig længer, hun spør: Er
det som de sier at han Aronsen vil sælge igjen? — Fuldmægtigen
svarer: Han snakker på det. Og en mand som han kan nu gjøre
hvad han vil, for han har middel til alt. — Nå, han har mange
penger? — Ja, svarer fuldmægtigen og nikker, det mankerer
visst ikke! — Inger kan atter ikke tie, men spør: Hvad mon han
forlanger for stedet sit? — Isak griper ind, han er kanske end-
da mere nyfiken end Inger; men denne ide om kjøpet av Stor-
borg skal aldeles ikke ha opståt hos ham, han gjør sig fremmed
for den og sier: Hvad du spør for, Inger? — Nei jeg spør nu
bare, svarer hun. — De ser begge på fuldmægtig Andresen og
venter. Da svarer han.
Han svarer nokså forbeholdent at prisen vet han ikke, men
han vet hvad Aronsen selv har sagt at Storborg koster ham. —
Hvormeget er det? spør Inger og eier ikke magt til å tie og
holde sin mund. — Det er seksten hundrede kroner, svarer fuld-
mægtigen. — Nå, Inger slår øieblikkelig hænderne sammen, for
er det noget kvindfolk ikke har så er det just dette at vet og -
forstand på gårdpriser det har de ikke. Men forresten så er nu
seksten hundrede kroner det er ingen småsum i marken, og
pa
Oo
NN
Nauen
Øen, Å
ve ae
ål
|
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
