Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Anden del - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
345
det fremdeles så lyst ut for piken Barbro, som godt var. Fru
lensmand Heyerdahls vidneprov hadde været av megen vægt.
Det kom jo an på lagretten.
Interesserer De Dem særlig for denne piken? spurte stats-
advokaten. — Forsåvidt, svarte Geissler. Eller kanske særlig for
manden. — Har hun tjent hos Dem også? — Nei han har ikke
tjent hos mig. — Nå, manden. Men piken? Det er hun som sam-
ler rettens medfølelse. — Nei hun har ikke tjent hos mig. —
Manden han er mere fordægtig, sa statsadvokaten. Han går hen
aldeles alene og begraver barneliket i skogen. Det er mistæn-
kelig. — Han vilde vel i det hele tat begrave det, sa Geissler,
det var ikke gjort første gang. — Nå, hun var en kvinde og
hadde ikke en mands kræfter til å grave. Og i den tilstand hun
var orket hun ikke mere. I det hele og store, sa statsadvokaten,
så har vi arbeidet os frem til et mere menneskelig syn på disse
barnemordsaker. Jeg vilde som lagrette ikke våge å dømme
denne piken, og efter det som foreligger tør jeg ikke kræve
hendes domfældelse. — Det er meget glædelig! sa Geissler og
bukket. — Statsadvokaten vedblev: Som menneske og privat-
| mand vil jeg gå endda videre: jeg vilde ikke dømme til straf en
| eneste ugift mor som dræpte sit barn. — Det er interessant, sa
| Geissler, at hr. statsadvokaten og fruen som vidnet idag er så
|
|
enige. — Nå, hun! Men hun talte forresten godt. Nei, men hvad
skal alle disse domfældelser være til? Ugifte mødre har lidt
så uhørte kvaler på forhånd og er drevet så langt ned under
alle menneskelige forhold ved verdens hårdhet og brutalitet at
det er straf nok. — Geissler reiste sig og sa tilslut: Men så er
det børnene? — Ja, svarte statsadvokaten, det er sørgelig nok
med børnene. Men når alt kommer til alt så er det jo Guds vel-
signelse med børn igjen. Og specielt slike uægte børn, hvorledes 1
går det dem? Hvad blir det av dem? — Geissler vilde kanske
ærte litt det runde menneske, eller kanske vilde han bare gjøre
sig mystisk og dyp, han sa: Erasmus var løsbarn. — Erasmus?
— Erasmus av Rotterdam. — Nå. — Leonardo var løsbarn — Leo-
nardo da Vinci? Så. Ja det gives naturligvis undtagelser, ellers
var ikke regelen der. Men i det store og hele! — Vi freder fugl
og dyr, sa Geissler, det synes litt rart ikke å frede spædbørn. —
Statsadvokaten grep langsomt og værdig efter nogen papirer på
bordet til tegn på at han måtte avbryte: Ja, sa han fraværende,
ja, åja. — Geissler takket for den overordentlig instruktive sam-
tale han hadde opnådd og gik.
Han satte sig i retssalen igjen for å være ute i tide. Det kitlet
ham vel at han sat der såpas mægtig: han hadde kundskap om
en viss avklippet skjorte til å bære — soplimeris i, om et barne-
|
dd Kap» va
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
