Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Anden del - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
363
dine, et frø, et lite barn, hun gik her dørgende fuld av sundhet
og synd; fik hun en arm om livet så vilde hun segne ned, fy!
Hun var begyndt å få finner i ansigtet, det tydet allerede på
vildskap i blodet, å morn husket det, at da begyndte vildskapen
i blodet. Morn fordømte ikke sin datter for disse finner i ansig-
tet, men hun vilde ha en ende på dem, Leopoldine skulde holde
op med dem. Hvad kom også denne fuldmægtig Andresen op
til Sellanrå for om søndagene og sat og pratet om jordbruk med
Isak? Indbildte de to mandfolk sig at lille Leopoldine ingenting
forstod? Å ungdommen var gal før i tiden, for tredive, firti år
siden, men nu var den værre.
Hvad det nu kan være med det, sa Isak da de talte herom;
men nu er våren her og Jensine hun er reist og hvem skal vi
ha i sommerarbeidet? — Ho Leopoldine og jeg skal rake, sa
Inger. Ja jeg skal heller rake nat og dag! sa hun ophidset og
gråtfærdig. — Isak forstod ikke dette hæftige utbrudd, men han
hadde sine egne meninger, så gik han bort i skogkanten med
hakke og spet og begyndte å arbeide med en sten. Nei sandelig,
Isak forstod ikke at tausen Jensine reiste bort, hun var en dyg-
tig pike. Han forstod i det hele tat bare det mest likefremme,
arbeidet, lovlige og naturlige gjærninger. Han var rund og mæg-
tig i overkroppen, ingen var mindre astral, han åt som en kar
og hadde godt av det, derfor kom han meget sjælden ut av like-
vægt.
Det var nu denne stenen. Det var mange flere stener, men her
var nu en til å begynde med. Isak forutser den dag da han må
bygge en liten stue her, et lite hjem for sig og Inger, han vil
passe på å rydde litt på tomten mens Sivert er nede på Storborg,
ellers må han bare gi sønnen forklaring og det vil han undgå.
Naturligvis kommer den dag da Sivert trænger alle husene på
gården for sig selv, så må forældrene ha en stue. I grunden så
blev det jo aldrig slut med byggingen på Sellanrå, det store
foderhus ovenpå stenfjøset var heller ikke reist endnu. Men
stokker og bord lå færdige.
Nu var det denne stenen. Den så ikke videre stor ut ovenpå
jorden, men den rørte sig ikke for slag, så det måtte vel allike-
vel være en rugg. Isak gröv omkring den og prøvet med spetet,
den rørte sig ikke. Han gröv mere og prøvet igjen — nei. Så
måtte Isak hjem efter spade for å få fylden væk, han gröv igjen
og prøvet — nei. Det var da svært til kar! tænkte vel Isak i sin
tålsomhet om stenen. Han gröv nu en god stund, stenen blev
bare videre og videre nede i jorden og han fik ikke ordentlig tak
på den. Det skulde nu være ærgerlig hvis han blev nødt til å
skyte den. Så vilde slagene på boret høres og tilkalde alle husets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
