Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Anden del - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
872
klok at hun nu vilde sætte saken på spidsen og komme sig her-
fra? Fruen sa: Jeg har revet dig ut av lovens klør. — Hvad det
angår, svarte Barbro, så var jeg like sæl om Dokker ikke hadde
gjort det. — Det er takken jeg har! sa fruen. — Skal vi tie om
det, skal vi tale om det, sa Barbro. Jeg kunde da blit dømt, det
hadde nu allikevel ikke blit mere end som nogen måneder, og
så var jeg kvit med det! — Fruen blir målløs et øieblik, jo en
liten stund står hun bare og åpner munden og lukker den igjen.
Det første ord hun får frem er avskeden. — Barbro svarte bare:
Jaja, net som Dokker vil!
De dager som er gåt siden har Barbro opholdt sig hjemme
hos forældrene. Men der kunde hun ikke vedbli å være. Ikke
for det, morn drev med kaffehandel nu og det kom nokså
mange folk til huset, men Barbro kunde ikke leve av det, hun
kunde jo også ha andre gode grunder til å komme i en fast
stilling. Så idag tok hun en sæk med klær på ryggen og be-
gyndte en vandring opover marken. Nu kom det an på om Aksel
Strøm vilde motta hende! Men hun hadde fåt lysning forrige
søndag.
Det regner, det er et griset føre, men Barbro går. Det kvæl-
des, men da det endda ikke er olsok tide blir det ikke mørkt.
Stakkars Barbro, hun sparer sig ikke, men går sit ærend hun og,
hun skal et sted hen og begynde på næste strid. Hun har i grun-
den aldrig sparet sig, aldrig været lat, derfor er hun også pen
og fin av skapning. Barbro har let nemme og bruker det ofte til
eget fordærv, hvad andet var å vente? Hun har lært å redde
sig fra nød til nød, men hun har berget med sig forskjellige
gode egenskaper, et barns død er ingenting for hende, men et
levende barn kan hun gi gotter. Så har hun et utmærket musik-
øre, hun klunker bløtt og rigtig på gitaren og synger til med
hæst mæle, det er behagelig og litt sørgelig å høre på. Nei sparet
sig selv? Ho, så lite at hun har kastet hele sig selv bort og mær-
ker intet tap ved det. Nu og da gråter hun og får sit hjærte til
å briste over et og andet i sit liv, det hører til, det kommer av de
viser hun synger, det er poesien og søta vennen i hende, hun
har narret sig selv og mange andre med det. Hadde hun kunnet
ta gitaren med idag vilde hun ha klunket litt for Aksel i denne
kvæld.
Hun lager det så at hun kommer sent frem og alt er stille
på Måneland da hun stiger ind på tunet. Se, Aksel har alt be-
gyndt slåtten omkring husene og har fåt litt tørhøi ind! Så reg-
ner hun ut at Oline som er gammel ligger inde i kammerset, -
Aksel ligger da her ute i høihuset hvor hun selv engang lå. Hun
går til den kjendte dør og er spændt som en tyv, så kalder hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
