Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Anden del - X - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
378
Nei Aksel vilde aldeles ikke søkke hende ned i jorden, han
er en hardhaus til å se på nytten, noget blomsterflor har han
ingen trang til å vade i. — Så kan du ikke rake i sommer? spør
han. — Kan jeg ikke rake, svarer hun forfærdet. Og Gud, hvad
et kvindfolk også pludselig kan smile til! Da Aksel tok det på
den måten så ilet jo en hysterisk lykke gjennem Barbro og hun
utbrøt: Jeg skal rake for to! Du skal bare få se, Aksel, at jeg
skal gjøre alt du sætter mig til og meget mere. Jeg skal slite mig
ut og være glad atpå, dersom bare du vil være tilfreds!
Det blev mere tårer og smil og ømhet. Det var bare de to i
ødemarken, ingen å frygte for, åpne dører, sommervarme, flue-
surr. Hun var så føielig og hengiven, alle ting vilde hun som
han vilde.
Efter solnedgang står han og spænder for slåmaskinen, han vil
lægge ned en liten teig til morgendagen. Barbro kommer hastig
ut som om hun har et ærend og sier: Du Aksel, hvorledes kunde
du tænke å ta nogen hjem fra Amerika? Så vilde hun jo ikke
komme før til vinters, og hvad skulde du med hende da? — Se
det hadde vel Barbro fundet ut og kom nu løpende med det som
om det var nødvendig.
Men det var ingenlunde nødvendig, Aksel hadde fra første
stund indset at når han tok Barbro så vandt han ind hele som-
merhjælpen for et år. Den mand gynger ikke og han tænker sig
ikke hos stjærnerne. Nu han har fåt sjøleiendes kvindfolk til
å være hjemme kan han også beholde telegrafen en tid til.
Det er mange penger om året og kommer vel med sålænge han
ikke kan sælge noget større fra gården. Det rusler og går alt-
sammen, han er midt i virkeligheten. Og fra Brede som nu er
hans værfar venter han intet overfald på telegraflinjen mere.
Heldet begynder å følge Aksel storveies.
XI
Og tiden går, vinteren går, det blir vår igjen.
Naturligvis måtte Isak til bygden en dag. De spurte ham
hvad han skulde der. Nei, det vet jeg ikke, svarte han. Men
han kostet kjærren rigtig ren, la sætet på den og kjørte avsted.
Og naturligvis hadde han med sig forskjellige matvarer som
skulde til Eleseus på Storborg. Det gik jo aldrig hest ut fra
Sellanrå uten en eller anden sending til Eleseus.
Når Isak kom kjørende nedover marken så var ikke det en
ubetydelig hændelse, han kom så sjælden, Sivert pleiet å kom-
me i hans sted. Ved de to første nybygg står de i gammedøren
pe
å
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
