Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Anden del - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TED". —- > grr
395
næseklemme, øinene vil lukke sig i vårlyset: Farvel, Sivertmand!
sier han pludselig. Nei jeg kan allikevel ikke komme til Sellan-
rå dennegang, si din far det; jeg har så meget å stå i. Men
at jeg kommer senere sil —
Aronsen spytter efter ham og gjentar: Han skulde været
skutt! ....
I tre dager sælger karavanen sækkerne tomme og får gode
priser. Det blev en brillant forretning. Bygdens folk hadde end-
da velsignet med penger efter kraket og var i den bedste øvelse
med å bruke dem, de trængte disse fugler på ståltråd, de satte
dem på kommoden i stuen, og de kjøpte også pene papirkniver
til å skjære op almanaken med. Aronsen raset: Net som ikke
jeg skulde ha fuldkommen så pene ting i kramboden min!
Handelsmand Aronsen var i stor pine, han skulde jo følge
med og vogte på disse sækhandlere, men de skilte lag og gik
hver sin vei ind i bygden og det sønderrev ham å rænde i
hælene på alle tre. Så opgav han først Fredrik Strøm som var
den ubehageligste i munden, derpå Sivert fordi han aldrig
svarte et ord, men bare solgte; Aronsen valgte å følge sin gamle
fuldmægtig og motarbeide ham i stuerne. Å men fuldmægtig
Andresen han kjendte jo sin gamle herre og hans uvidenhet
om handel og forbudte varer. — Nå, så er ikke engelsk snelle-
tråd forbydd? spurte Aronsen og lot kyndig. — Jo, svarte Ån-
dresen. Men jeg går ikke og bærer på trådsneller her, det kan
jeg sælge i marken. Jeg har ikke en eneste snelle tråd med, se
selv! — Hvad det kan være. Men du ser jeg vet hvad som er
forbydd, det jærer du mig ikke. — .
Aronsen holdt ut en dag, så opgav han også Andresen og gik
hjem. Sækhandlerne hadde intet opsyn mere.
Og nu var det at det gik så utmærket. Det var i de dager da
kvindfolkene brukte løsflette i håret, og fuldmægtig Andresen
var en mester i å sælge løsfletter, ja han kunde i en knipe
sælge lyse fletter til mørke piker og måtte bare beklage at det
ikke var endda lysere fletter, grå fletter, for det var de kost-
bareste. Hver kvæld møttes så gutterne på avtalt sted og rap-
porterte og lånte utsolgte artikler av hverandre, så satte Ån-
dresen sig gjærne til med en fil og utslettet et tysk fabrikmærke
på en jagtfløite eller fjærnet Faber fra pennalerne. Andresen
var og blev en knop.
Sivert blev derimot en skuffelse. Ikke så at han var lat og
ikke avhændet varer, ho, han åvhændet mest; men han fik for-
lite penger for dem. — Du snakker ikke nok, sa Andresen.
Nei Sivert snakket ikke i lange remser, han var markbo, han
var ordviss og rolig. Hvad var det å snakke om? Desuten
—-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
