Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
av vin, piker og sang, han gjorde selskap og indbydde staden.
Ja og alt gik utmærket. Folk husker at det stod i bladet. Ko-
nerne taler endda om det ved vandposten. Stundom kan det
bli strid om en enkelt bagatel, Lydia kan si: Skulde ikke jeg vite
det som var med i kjøkkenet den dagen! — Den andre kone står
på sit: Du kan gå og spørre han Johnsen selv! — Det trænger
nu ikke jeg for min part, svarer en tredje kone til, for jeg har
bladet gjemmendes!
Men det er vel seks, otte år siden den store dag.
Og like så vel som konerne kunde smed Carlsen huske dagen.
Han var en meget agtet mand, for den saks skyld også enke-
mand med voksne børn og altså ingen ung galning — ja han
var det som stod i al stilhet i smien og takket Gud for denne
festdag like så vel som for alle andre dager som han fik opleve.
Slik var han, en religiøs mand. Han passet på å tænke sig ved
hver stor og glædelig hændelse i byen.at nu burde han og men-
neskene takke Gud. Han sa ikke større om det og menneskene
vilde vel heller ikke ha hørt nøie på ham, men de agtet ham,
de var seige og utaknemmelige som ellers, men smed Carlsen
var ialfald et mærkelig eksempel i byen.
Der. var også mange andre typer og figurer der, Olaus på
Vangen, Jørgen fisker, Mattis snedker, doktoren, postmesteren,
der var så mange. Livet sliter ikke like hastig på dem, somme
er uforanderlige, de tåler og tåler meget. Også postmesteren er
religiøs på sin måte, han og smed Carlsen altså; men hele byen
ellers er verdslig og lite dyp. Det er som det ikke findes en præst
i menigheten, han bare døper, konfirmerer, gifter og begraver
folk, ellers har de ikke bruk for ham og han nævnes ikke.
Å den lille maurtuve! Alle mennesker er optat med sit, de
krysser hverandres veier, de puffer hverandre tilside, stundom
går de over hverandre. Det kan ikke være anderledes, stundom
går de over hverandre....
Nu sitter Jørgen fisker akkurat som for seks, otte år siden og
drager fisk til en. stor middag. Skjønt det er søndag morgen
sitter han her endda og vil gjærne ha med hjem en ordentlig
kokning. Ved det andre landet begynder det nu så småt å bli
urolig, morgenbrisen sætter ind, Jørgen ræker av, han må idelig
hamle for å holde sig efter medene i land. Nei så opgir han det
og ror hjem. Han har sittet ute siden klokken to.
Det er ingen oppe i byen. Jørgen trær fisken på et snøre og
bærer den op gjennem gaterne. Han stamper i store støvler,
han er i det hele tat en tungbent mand i islandsk trøie og syd-
vest, men er ellers ikke stor av vækst, heller mager og dertil
kort i underkroppen. Men Jørgen er seig og uslitelig, aldrig syk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
