Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
Oliver faldt i tanker, pludselig spurte han: Tjener du hos
han Johnsen endda? Hvorledes er han Scheldrup?
Han Scheldrup, hvorledes?
Jeg spurte bare. Han bar sig ad som en unge da jeg kom ind
med havaristen og skulde ha protokol over altsammen.
Nå. — Petra skjænket mere kaffe til ham og satte sig igjen. Så
begyndte hun: Nei du Oliver, hvad mener du dersom —?
Hvad er det?
Taushet.
Nei jeg vet ikke, sa hun og rystet på hodet og sat og fingret
med de italienske småpenger. Men tror du ikke det kunde bli
som det var imellem os?
Spørsmålet gjorde intet særlig indtryk på Oliver, han hadde
kanske ventet det, han tænkte vel sit. Hvorledes kommer du på
det? spurte han.
Det har jeg tænkt på hele tiden.
Jeg er nu ikke å ha for nogen, sa han.
Si ikke det. Du kan vel få dig noget å gjøre hos konsulen.
Konsulen! blåste han. Nei men jeg har så småt spekuleret på
en post i fyrvæsenet.
Ja eller det. Noget blir det vel.
Taushet.
Det er ikke å tænke på, sa han. Maroder mand og tomt hus.
Jaja, jeg kunde vel få mig et par dører å sætte ind, men.
Hun hørte at det ikke var umulig og drev ikke stærkere på,
men hun ymtet så småt at hun selv hadde til et par dører. Og
hun viste ham at hun gik med ringen hans endda, det hele
var som før. Oliver så unægtelig på hende og gapte litt da hun
begyndte å tale om ringen, litt flau var han kanske også, skulde
han si noget måtte det være en forsorenhet:
Haha, ja nu står det vel et andet navn i den.
Nei jeg har fåt det utskrapet. Vil du se?
Den Petra, i mangt og meget var hun en pokkers pike så flink
og overlegen! Men dette var nu næsten mere end nok. Skal du
ikke levere han ringen igjen? spurte han.
Ringen? Det skulde jeg bra gjøre!
Da lo Oliver rigtig godt for å redde både sig selv og hende.
Levere ringen? sa hun. Kjend her hvor tung den er! Ja for
det er da skjært guld?
Oliver støtt: Hvor du snakker! Tror du jeg kjøpte en messing-
ring til dig i utlandet? Det er ægte karatguld i ringen.
Det var det jeg forstod. Den skal aldrig komme av min hånd.
Men så let måtte det nu heller ikke gå. Hun mente nok at
hun altså var forlovet med ham igjen, men skulde de ikke tænke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
