Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GÅ
Og det var en pen pakke tobak med sølvpapir og stas, hunde-
dyr forresten og indbydende, åpnet og færdig til å bruke av.
Minekrudtet lå nedi.
Olaus kommer. Hvad er det for skröt du sitter med? spør
han.
Mener du tobakken min?
Er det tobak? Lat mig få stappe pipen min.
Nei du tar den bare ifra mig, svarer Edevart og gjør sig rede
til flugt.
Skal skittunger ha tobak?
Og forresten så kan du ikke stappe pipen du som har bare en
hånd.
Olaus indser at han kan tape alt og sier: Så ta og stapp den
selv, her er den. Hvad er det for narrestreker!
Mens Edevart stikker pipehodet ned i tobakken og graver det
fuldt vedblir Olaus å prate: Skal skittunger ha tobak? Hvor har
du fåt den?
Jeg har kjøpt den.
Du har vel stjålet den. Du måtte ha været min unge! Så,
stapp den ordentlig fuld og vær ikke loppen!
Edevart leverer pipen og Olaus skal tænde.
Nu går gutterne ti skridt bort og ser på en hest som står der
og er bundet i en stolpe. Det var noget særegent ved dette dyr,
det liknet akkurat en hest, den var brun og det var i det hele
tat intet å utsætte på den, men gutterne spurte og svarte om
hesten og uttalte sig om den. Pludselig står en futt og en lue
op fra Olaus på Vangen og gutterne ser ham hoppe i veiret.
Derpå syntes det å være noget andet rart som de skulde skynde
sig å se på et andet sted i byen. Men de hørte bak sig flere
rasende rop om hvem som skulde «hente» dem — og bare vent!
Abel var desværre i skaftstøvler og var i begyndelsen nær blit
indhentet.
Dette var ikke kameraternes siste skøierstrek og heller ikke
hadde de gjort sin siste fisketur, det varte ikke lang tid før de
fik ordentlige snører og brukte båten med Olivers fulde Vi-
dende. Søndagene var gode dager for gutterne; da det ikke
fandtes religiøs uoverensstemmelse mellem dem blev de let enige
om å fiske i helgene når båten var ledig fra morgen til kvæld.
De kunde komme hjem med en liten honk hver, sandelig. Å
avhænde fisken var ingen sak, kjære os, hos doktorens gav de
gjærne både prisen og litt atpå bare fordi de blev foretrukket
fremfor Johnsens på Brygga som de unægtelig var noget fiender
med. Stundom fik gutterne også et digert smørogbrød, det
bedste som kunde bydes dem efter otte timers faste; de kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
