Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
var også det forbi. Hun skulde været hjemme og ikke synlig for
alverden, men så blev hun fundet her i trappen, og det var
Scheldrup Johnsen som kom og fandt hende.
Sitter du her, Petra? sier han og er deltakende.
Ja, svarer hun. Nei gå væk, Scheldrup!
Men Scheldrup blir endda mere deltakende, og da er det at
Petra kommer sig på føtterne og gir ham en real kindhest,
endda han er Scheldrup Johnsen. Det gjorde hun. Og straks
var det nogen længer nede i trappen som hørte smældet og kom
op og fik se resten: at Scheldrup smatt ind i salen og at Petra
rugget gråtende nedover trappen og ut på gaten.
Det var dansedamens skyld altsammen, hun kunde ha stanset
i nabobyen. Og endda hadde ikke uroen fra hende nådd å lægge
sig, tværtimot: mere end en ondskapsfuldhet fik uttryk i byens
familjer den kvæld eleverne blev avdanset. Det sydet av skin-
syke over tylls og silkes kjoler og forældrene misundte hver-
andres børn.
Doktorens fulgte hjemover med Johnsens på Brygga. Fia hadde
nu hat sin kvældsmoro og skulde tilsengs med sine matte skon-
ker, nu var det de voksne som gjærne kunde sitte litt længer.
Det fulgte forresten flere med, deriblandt sakfører Fredriksen
som fru Johnsen brydde sig litt om fordi han gav sig av med
hende. Også Henriksens på Værftet blev indbydd skjønt de var |
noget utenfor rammen: Jo gå efter Deres kone, Henriksen, og
bli med. Og De også, postmester! Men i særdeleshet blev dok-
torens indbydd meget formelt, det måtte ikke undgås, de var
toppen, det visste konsulens godt.
Å det skjulte fiendskap mellem disse venner, disse perleven- |
ner! Sjælden kom det til ærlig utbrudd, men det var tilstede,
det lå og ulmet. De gik hjemover under livlig passiar, de gik
fire i bredd og sopte gaten, nu og da stanset de og stængte da
al færdsel, så de som skulde forbi måtte smyge. Det var så meget
til herlig sommerkvæld.
Jeg ønsker til lykke med Fia, sa doktorfruen. Hun hadde let
for å være upartisk, doktorfruen, og ikke holde med nogen især
av forældrene i byen, for hun selv hadde ingen børn på danse-
skolen, nei doktorens hadde totalt ingen børn. — Fia var så pen
i kvæld. Men synes De ikke, fru Johnsen, at en net klar kjole
hadde været mer passende?
Hun vilde ha silke, svarte fru Johnsen, og desuten var det
nok av billige kjoler. Så De hvorledes Heibergs hadde pyntet
ut Alice?
En anden sa: Der var en med en svær klokkekjæde?
Det var en av konsul Olsens døtre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
