Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
for de blå øines skyld, men det var jo bare at konsul Johnsen
spøkte og lo så da han talte med Petra herom:
Jeg hører du har fåt en liten pike, Petra?
a.
Med himmelblå øine dennegang.
Petra så ned og tidde.
Det er ikke alle som kan ha himmelblå øine, sa den spøke-
fulde mand. Neil kundgjorde han så med ett, jeg har ikke plass
til manden din, hører du. Prøv han gryn-Olsen!
Atter måtte Petra gå hjem med uforrettet sak, hjem til fa-
miljen og motgangen. Det var en tilstand, ingen blev så hårdt
prøvet. Nu og da gråt hun og syntes oprigtig synd i sig selv,
men hun var for frisk og ung til å bli helt motløs, ikke så
sjælden stod hun i sin dør og både lo og skravlet med folk som
gik forbi på gaten, dypere var hun ikke rammet.
Årstiderne skiftet og tiden gik, gutterne var begge på skole og
Frank hadde de bedste ævner med friplass og utmærkelse, men
ekornen Abel var heller ikke dum, bare en usigelig bandit som
hadde andre interesser. Det gik og det gik, vanen hjalp til og
Gud styrket familjen med en viss seig vilje til ikke å forgå. Som
nu med lille Abel så fødde og klædde han mest sig selv rundt
omkring i byen. Forresten kunde det være skammelig nok for
ham å være liten ekorn: en dag han var kommet ut på landet
trængte han høilig å få litt mat, og da han ikke fik det og heller
ikke kunde få tilskjænks en trøie som han fandt på en klæde-
snor så spurte han bent ut om han kunde få kjøpt en kop kaffe.
Men. da var det at folkene på gården blev skammelige mot
ekornen og spurte ham tilbake om han fik lov til å drikke kaffe.-
He, lov! Han skulde aldrig gå til den gård mere før han blev
stor.
Brorn Frank var ikke ute på oplevelser, dertil var han for
klok. Også han fik mangt et mål mat og mangt et klæsplagg i
byen, ja en gang om året fik han fuld klædning i konsul John-
sens krambod og kom hjem opnyet fra top til tå. Den slags
mand var Johnsen på Brygga, herlig til å leve selv og late andre
leve.
Det gik og det gik. Somme tider drog også bedstemor ut på en
liten færd igjen og kunde komme tilbake med gode saker, med
potet, flæsk, en pose mel, en ost. Å bedstemor var ikke å van-
vøre: når hun bare undgik kassa og slap å være til skam for de
andre koner ved vandposten så kunde hun gjennemvandre flere
bygdelag, og hendes koster fra landsbygden skjøt godt til. Det
var sandelig mangen gang bedstemor det skyldtes at familjen
hadde både å bite og brænde, så flittig var hun blit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
