Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
kaffe, parafin og linolje og tok fisk og tran tilbake, Oliver
hadde da å få de mottagne varer under tak i pakhus og kjælder
og kunde ved slike leiligheter opnå å bli træt tilkvælds. Ellers
var det hans opgave å sope og holde orden. En åpen kaffesæk
måtte ikke stå efterglemt midt på gulvet så at smågutter kunde
komme og gjøre et fund av den. Når så kunderne indfandt sig
med en seddel fra kramboden så læste Oliver sedlen og utleverte
efter den en sæk mel, tyve favner tougverk eller en vægt med
fisk. Det påhvilte også bryggemanden hver morgen å fylde
krambodens skuffer med kolonialvarer fra pakhuset; endelig
skulde han notere op de varer som lageret begyndte å minke
på, for at kontoret kunde skrive efter ny forsyning i tide.
Det var alt i alt slet ikke så ringe en stilling konsul Johnsen
hadde oprettet for Oliver, og folk fik atter grund til å på-
skjønne hans handlemåte. Rigtignok var det så at Oliver var
blit krypling på Johnsens skib, men dette førte ingen pligt med
sig, bare almindelig barmhjertighet og nåde. Og slikt noget
hadde førstekonsulen meget av, han var en stor mand og en
velgjører.
Hvad var så iveien? Intet. Det kunde være en lei lukt på pak-
huset av gammel fisk og rotnende lever, og især om sommeren
var det en overlegen stank derinde, — hvad var slikt å nævne!
I det hele tat var Oliver nu som før en nøisom sjæl, han tjente
til margarin på brødet, til late søndager, til litt stas, et hjærte-
lig pent slips, pussede sko, en ny hat påsnei. Konsul Johnsens
godgjørenhet mot ham virket også videre utover, han kunde
mærke i småting at byen ikke overså ham længer, og sakfører
Fredriksen vilde heller ikke stå tilbake, men holdt fred om
huset.
Å det var medgang som monet! Men det bedste var at Oliver
blev bestyrer på sit pakhus, på sit lille område, sandelig, ikke
langt fra hersker og så å si rangsperson. Han likte det godt,
det kriblet i ham som om han blev tat i siden når byens folk
kom og var kunder og hilste goddag til ham før de stak frem
sin seddel. Goddag! kunde også han hilse tilbake, den slags
mand var han at heller ikke han overså nogen. Det var ikke
frit for at det lønnet sig å være litt høflig til kryplingen nu,
han kunde ved mangt et høve gjøre adskillig fra eller til ved
karrig eller rikt mål, ved snau eller god vægt.
Jørgen fisker kom med seddel, Kasper, han som hadde været
matros på Fia og som nu ikke torde forlate konen mere for ikke
å friste hende til nye utenlandsfærder — ja denne Kasper kom
med seddel; Martin på Heia kom, Mattis snedker og politi-Carl-
sen kom og siden alverdens andre, og Oliver var den som tok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
