Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
disse måneder og ønsket brune øine påsdette barnet også like-
som på det forrige. Bare Gud vilde gi det brune øine, det er så
nydelig pent! sa hun. Og så fik hun sit ønske opfyldt..
Det var jo bra det da ialfald! sier doktoren med et skjevt
smil.
Men Henriksen tok det likefrem: Ja ikke sandt! Å det var vel
så laget! Et glas vin, doktor? Kanske en pjolter? ,
De går ind i stuen og sætter $ig ned med hver sin pjolter, dg
Henriksen han tar straks to. Han taler om konen, om sin ensom-
het, den var ikke til å bære. Det gik an om dagen under arbeidet,
men når natten kom, natten —! Han er yterst venlig og opmærk-
som mot sin høitærede gjæst, efterhånden endog taknemmelig
for hjælpen — ja for al den hjælp som han hadde ydet.
Det stod desværre ikke i min magt å hjælpe bedre, svarer
doktoren.
Jå men det sier jeg bent ut at De gjorde hvad De kunde og var
jo her mange ganger og så til hende og skrev recepter. Vi gjorde
alle. hvad vi kunde, den trøst har vi at hun manglet ingenting
fra vor side. Men så var vel tiden hendes kommet. Ta en pjolter
til, doktor!
Jeg vet ikke. Jo siden De sier det.
Henriksen stråler op. Det er mig en ære, virkelig en ære for
huset, min kone skulde ha levet! Og nu vil jeg gjærne at De
skal sende mig en regning, doktor, en ordentlig regning. Jo det
vil jeg. Eller om De vil si mig det nu, bare summen, det er nok.
Det kan jo være til senere engang.
Å alt som bare kunde gjøres det blev gjort, det er vor trøst!
mumler Henriksen hensunken. Jo, jeg vil virkelig — lat mig like
så godt med det samme —
Henriksen op og åpner chatollet, han kommer tilbake med en
seddel, en diger rød seddel, og rækker doktoren den: Denne
her, om De synes sål Passer det nogenlunde, er det nok?
Doktoren er aldeles ikke pengegrisk, ikke havesyk, det han
har tjent har han brukt og mere til, brukt det til mat og drikke,
til «nytelse», han er ikke værre mand end at han blir generet
over den store pengeseddel, det er en gave, han svarer: Det er
formeget, jeg skal ikke ha så meget, halvdelen!
Henriksen ryster på hodet, han er rummelig og godhjærtet,
han vil vel også vise sig værdig til doktorens tak: Ta den, -dok-
tor, den er fra hende og mig. Og så snakker vi ikke mere om det!
Jeg skal komme her nårsomhelst, Henriksen. Til den lille. Nat
eller dag.
Doktoren gik hjemover som en ung mand. Hvad var sket? Jo
han hadde følt sig værgeløs og sat nu pludselig inde med et vå-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
