Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
steder hen. Men han visste om et godt sted for hugorm i ut-
marken og var nu kanske på vei dit for å gå på jagt. Ældre var
han ikke endda, unggut var han endda.
Eller hadde han ventet på smeden? Det skulde da være for at
visse folk skulde se ham i agtet selskap. Det skadet ikke om hun
sat i stuevinduet når han og mester gik forbi. Men hun kunde
gjøre akkurat som hun vilde med det — hvad var det nu hun
hette? Lillelydia? — Men han gik ialfald forbi aldeles som sme-
desvend og uundværlig for Carlsen...
Da de har passeret Jørgen fiskers stue begynder smeden å
lægge mærke til at han prater alene, at Abel ikke svarer. Sme-
den hadde vel ikke med et lynsnart sideblik opdaget noget i et
visst vindu og fåt sit hjærte i ulag, men han skjønner at han er
for gammelt selskap for Abel, han smiler til det og sier: Ja nu
skal du ha tak for følget, Abel, jeg skal denne veil
Abel efter hugormene. De var i en ur, det pleiet å være godt
om dem, de lå gjærne og solet sig og var late, Abel og andre gut-
ter hadde mere end en gang gjort jagt på dem gjennem årene.
Det var både fare og hæder ved denne jagt, i skoledagene stod
det endog ry av den.
Da han var kommet bortimot uren hører han sjau og rop av
andre gutter som alt er der før ham, så går han ikke videre. Nei
for det er naturligvis bare pure børn, otteåringer, de er så
dumme. Forstandige folk sjauer ikke på hugormjagt, men holder
pusten og træder som på rosenblade.
Hvad nu? På den andre siden av heia vet han av et godt ekko
og dit går han nu for å rope litt. Unggut er han endda.
Her er stille og avsides og ikke en sjæl. Han roper, ja ekkoet
er der. Men så er han jo egentlig optat av langt vigtigere saker
end å prøve ekkoer, han kaster sig ned i lyngen og gjenoplever
passagen forbi et visst vindu. Nå, hvad hadde han i det store og
hele opnådd ved det påfund? Kniven og nysølvsliren hadde
vendt til den rette siden og briljerte godt, men hadde hun
set det? Og desuten kunde skikkelsen indenfor ruterne godt
ha været en av hendes søstre og ikke hun selv. Intet var av-
ort.
å Han blir liggende længe og gjenopleve og gjenopleve tildra-
gelsen og veie alle muligheter, stundom isner det av søte støt
i hans bryst og han kryper sammen i henrykkelse, stundom er
han håpløs og kaster sig trodsig iveiret og sier høit: Lykke på
reisen!
Reisen! hærmer ekkoet.
Han roper: Javel, lykke på reisen!
På reisen! svarer ekkoet.
9— Hamsun: VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
