Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
Så? Var det ingen industri før?
Men altså ingensomhelst fabriksdrift? i
Hvad skal man svare. Vi kan tænke os nogen få undtakelser.
Ser man det!
For eksempel fabrikation av vindusglas.
Hahaha.
I varme egne er denne vare unødvendig, men i vort klima
trænger vi den. Det var det jeg mente.
Ja kjære, sier doktoren, De skal ikke gjøre undskyldning for
at vi mennesker blandt andet trænger vindusglas.
Postmesteren var så hjælpeløs stundom, så lite flink, han. ut-
satte sig for å komme i knipe. Ved en leilighet brukte han tale-
måten: De siste skal bli de første. En ung kandidat sorenskri-
verens fuldmægtig, kom netop forbi, og doktoren spurte da ma-
licigst, ja som om det var ham en gåte: Men i alverden, hvad
skal de første bli da? Men postmesteren svarte i god tro: De
første skal bli de siste.
Hahaha, lo doktoren igjen. Det var pokker, sa han. Si mig
postmester, hvorledes kan De altid være så lykkelig i alt?
Postmesteren skjønner vel nu at han blir hat tilbedste og
svarer: Ikke. altid og ikke i alt! Så blev han taus.
Det må være vane, sier doktoren. De kan ikke undvære lykken.
Vi andre som er av denne verden vi må leve den foruten. Na-
turligvis er det vane.
Postmesteren var taus. Doktoren måtte atter ty til spørsmålet
om avkommet for å få ham på glid. Og her. var det at postmeste-
ren ikke vilde late sig trampe på, men gjorde uventet holdt: Var
det De, doktor, som nævnte kjærligheten? Hvad forstår De ved
den? De skulde sagt driftsliv, dyrisk funktion, De skulde sagt
liderlighet, å men også den så klok, så præventiv, så barnløs
som mulig.
I alverden! utbrøt doktoren forundret. Så blev han den over-
legne mand igjen og gad ikke diskutere. Han så på sit ur. Plud-
selig var postmesteren ikke til for ham, han ropte ind i pak-
huset: Kom herut, Oliver, jeg vil tale med dig.
Som om Oliver kom bare en doktor kaldte. Han sat i sit skjul
i sit pakhus til doktoren var borte, så stængte han og gik.
Han skulde allikevel ikke undgå dette møte, doktoren passer
ham op i første tværgate, tar endog med en finger op til hatten
og ændrer hele sin tone: Godkvæld, Oliver, det var bra jeg traf
dig, kan du følge med på kontoret litt?
Oliver fulgte, enten han nu gav efter for sin nyfikenhet eller
"han vilde ha en ende på det.
Har du noget imot at jeg undersøker hoften din? spør doktoren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
