Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
kan få et lite indblik i tingen, nævner verbalformer, suffikser,
dissimilatoriske utstøtelser; han gjør sig meget, meget ringere
og forklarer kasus, forklarer kjøn. Den vilde taler, han har det
i hodet, han får det ut gjennem munden, lyde, et møisommelig
tillært hjærnespind som sysselsætter ham nat og dag, fugle-
snak, en vældig ugreie. Han behandler det som noget dyrebart
og fint, når småpikerne gjentar et ord galt retter han det, og
den lille mand er fuld av størrelse derover, midt i sin lærde
uvidenhet har han nådd skoleguttens skråsikkerhet. Ingen har
lært ham å tænke sig om, under trykket av sin opgave har han
bare strævet fremover, det kunde ikke være tale om at han
hadde skambrukt sin tid og sin kraft, han har reduceret livet til
sprogkundskap, men kjender sig ikke snytt. Så går han og går
gjennem sin vildmark, en tom og naragtig vandring ikke for å
komme til noget, men ene og alene for å være en av dem som
går gjennem vildmarken. Det er hans arbeide på livstid.
Han kjeder sine tilhørere og farn gjæsper, men går ikke så
vidt som småpikerne som reiser sig fra bordet. Frank mærker
deres frafald, det støter ham litt og han griner for det: Ja jeg
skulde vakkert sitte her og lære dere noget!
Småpikerne kaster sig skyndsomt på stolene igjen og farn
undskylder dem: De lærer det ikke allikevel, det er for dypt.
Men vi synes alle at det er noget av det mærkeligste vi har
hørt. Og endda så har jo jeg hørt negere snakke ute i ver-
den.
Men Frank er kommet ut av humør, han er utkjåket og tåler
lite, han lager sig til å gå ut, å gå bent bort fra dem.
Skal du ut? spør farn.
Ja.
Nå, jaja du skal ha tak for det vi har hørt for denne gangen.
Men at tyske ord skal ha kjøn — for jeg har jo hørt tyskere
mere end som de fleste — men når du sier det —
Du er så gal på slipset dit, varskuer Blåveisen.
Da Frank er en hund efter nøiagtighet retter han dette sprog,
plukker det istykker og viser hvor elendig det er. Å men det er
håpløst å stræve med dem, de har ikke begyndt å lære sprog
da de var otte år gamle. Så går han og glemmer slipset.
De er igjen alene de tre. Også deres humør er spolert, de får
ikke tak i lystigheten mere og brunetten er arg på Frank. Farn
undskylder ham. — Ja men han blir jo ikke præst, hvad skal
han så lære alt slikt for? — Ti stille. Skolebestyreren er heller
ikke præst, men en lærd mand. Hvad snakker du om!
Så kommer Abel hjem og da han alt har fåt kvældsmat hos
smeden så får han nu bare to små gotter. Men Abel er en raring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
