Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - V - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
Det er mærkelig, sier Oliver, hvor den kisten der likner på
min egen.
Matrosen svarer likegyldig: Så. Det er ikke min. Den tilhører
en av de andre.
Er den ikke din?
Nei. Har du nu spist så bærer jeg ut tallerkenen igjen. Kom så
går vi op.
Akkurat som min egen skibskiste. Samme sort hanker, grøn,
vi hadde karvet tobak på den, der er mærket —
Så.
Hvad var det du hette?
Xander. Lat os gå op. De kan snart være ombord igjen.
De går op. Det stormer og regner, det skumrer fort og er
uhyggelig allevegne. De står ved rækken og ser ut, taler om vei-
ret og ryster på hodet. Alt er nu klart, lodsen har tat ind i hotel-
let og venter, men det blir visst å ligge over.
Det rører sig noget borte ved nogen kasser på kaien, en presen-
ning løfter sig og et hode stikker frem og lytter, — det er Olaus
på Vangen som er gåt til ro for natten.
Oliver er kanske likefrem litt ruset endda efter den svære mat,
han spør pludselig: Hvor har du fåt den?
Matrosen forstår ikke.
Kisten. Jeg solgte den til en gut som hette Adolf.
Kisten er ikke min, hører du!
Nei, undskyld mig, den er ikke din, men —
Matrosen sier: Hvis du går hjem nu så stik herned imorgen
tidlig. Vi går ikke i nat.
Klokken var nu omkring elleve.
VI
Oliver går litt fortumlet hjemover. Tålte han ikke mere end
at et godt måltid mat og en gammel skibskiste kunde skape
ugreie i hans tanker? Hvormeget listigere hode og bedre om-
løp hadde så Oliver fremfor manden under presenningen!
Han møter nogen av mandskapet fra engelskmanden som nu
går ombord igjen, de kommer fra hotellet og er passelig glade
gutter, Oliver kjender igjen situationen fra gammelt.
Utenfor gryn-Olsens hus så han nogen stå med paraplyer og
lykter, det er herrerne fra aftenslaget som tar avsked med hver-
andre og skal gå hjem. Dobbeltkonsulen er ikke her iblandt, hel-
ler ikke konsul Heiberg som også skal være litt stor på det og
ikke omgåes gryn-Olsens. Oliver ser sakfører Fredriksen og
hører desuten hans tordnende røst, han kjender de to englæn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
