Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
Og kystbyen lå igjen efter dem.
De efterlot et savn, hver på sin måte, Franks kanske det let-
teste å bære. Kammerset blev tomt efter ham, men hans bedste-
mor slap å gå længer på tæerne i gammelstuen og hun kunde
skrangle alt hun vilde med komfyrringerne. Det var ikke liten
forandring til det bedre. Abel arvet nu kammerset efter sin bror,
men det gjorde hverken fra eller til, han optok det bare om
nætterne, og Abel var desuten ingen videnskapsmand.
Da efterlot vel sakføreren et dypere spor ved sin avreise. Ikke
sådan at hans kontor led synderlig ved hans fravær, hans forret-
ninger var ikke større end at han kunde få dem eftersendt i
posten og ekspederet fra stortingsbænken. Men dernæst hadde
nu sakføreren en viss foreløpig avtale, frøken Olsen savnet
ham kanske, det måtte ialfald være tyst efter hans røst. Hvad
blev det ellers til? Bare vent, tiden var ikke inde, men den nær-
met sig, et utkantblad hadde nævnt de kommende mænd, deri-
blandt ham med avtalen. Frøken Olsen måtte sikkert savne no-
gen tunge skridt i trappen om ikke mere, en pustende herre-
mand som kom ind, en nakke med fold, en famlende hånd: God-
aften, godaften! Var hun ikke glemsk så måtte hun også huske
cigarstumperne i askebægeret, passiaren, den saklige måte å
drøfte kjærlighet på og drøfte norsk politik på: Hvad har vi i
grunden å stræve for i dette liv? Å få det godt, hvad andet! Vi
stiger hele tiden fra stilling til stilling og får det bedre og bedre,
spiser godt, klæder bs godt, lægger tilbedste, blir formuende, eier
huser i byen og skibsparter på havnen, bor på landsted, seiler
om vi vil og kjører om vi vil. Vi gjør ikke ting som ikke ligger
for os, det er ikke det ujævne vi stiler imot, lat de andre om
det, hver sin lyst! Siden — siden kan vi sætte virksomheter i
gang og gi folk arbeide, vi kan også gjøre vel rundt omkring
os, række en hjælpende hånd. Vi hører om en husvild faniilje
og later den bo i et av vore huser: Værsågod, bo her du og
dine! Vi hører om ulykker og tar del i dem, vi er alt andet end
hårdhjærtede, matroser lemlæstes i sin farefulde gjærning, vi
griper ind og skaffer dem deres ret. På den måten blir vi soli-
dariske, vi vil fremskridt og demokratiet, lat bare os ordne det
med tjenesten, fanen og fædrelandet —
Ja, sa vel frøken Olsen da.
Ikke sandt, slik går det og slik bør det også gå! Men så er det
at det ikke er godt for mennesket å være alene, både personen
og stillingen kræver en medhjælp, frøken Olsen —
Vil De ikke tænde en ny cigar!
Jo tak. En medhjælp altså. Hun er nødvendig av flere grunde:
huset skal ha en matmor, hun skal ha med utstyret til stuerne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
