Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
dette tak, det var det hele. Visstnok måtte hun gå og snakke
ofte om saken, og Oliver, hendes mand, kunde stundom murre
over at hun aldrig blev færdig med det; men klædte hun sig an-
derledes drastisk og ophidsende til disse besøk end med ny særk
under kjolen? Ikke det Oliver visste. Hun hadde nu fåt disse nye
særker og holdt vel av å være i dem. Petra var en gift kone,
ingen mands tilnærmelser vilde bite på hende. Hun hadde for
mange år siden mens hun endnu var ung git Scheldrup Johnsen
en kindhest for et godt ord, hvad vilde hun ikke gi nu da hun
var grånet ved ørene og hadde næsten voksne børn!
Oliver hadde ingen grund til mistanke. Han sa: Nå, så er han
reist?
Ja, svarte Petra. Og jeg var tilfreds at han aldrig kom igjen!
Hvorledes — tror du han blir borte for godt?
Det vet jeg ikke. Jeg var tilfreds han blev borte!
Oliver så på sin kone at hun mente det hun sa, hun gjorde
en grimase av motvilje og med det samme spyttet hun til siden.
Tydeligere kunde hun ikke tale, hun avskydde sakføreren.
Ja han er ingen Guds mand, sa han. Men sakførerne — hvad
tid var de anderledes for eksempel!
Og det sier jeg, vedblev Petra, at næste gang så kan du selv gå
til ham. Jeg rikker mig ikke mere.
Kunde nogen tale tydeligere! Oliver optok det ikke ilde,
tværtimot, og næste gang så skulde han selv gå til sakfører Fre-
driksen en tur, sa han, en kort og knap tur, sa han og nikket. Og
han agtet å avgjøre det med ham engang for alle, han skulle si
ham sit navn, Oliver Andersen, og forlange kvittering for en viss
masse penger som han vilde slå i bordet til blodsugeren. Kryp-
lingen og rædharen utmalte hvorledes han vilde gå frem.
Forresten var Oliver virkelig blit dristigere av sig i det siste,
bevisstheten om at han gik med penger i lommen skapte en reis-
ning i manden, hans karakter tok sig op. I de første dager efter
postrøveriet var han endda usikker og han bad Petra om å sy en
indrelomme på hans vest. Petra blåste til ham og holdt det for
skryt. En stærk lomme! sa Oliver. Ja av seilduk! sa Petra. Så
måtte Oliver ty til sin mor for å få arbeidet gjort.
Og nu han gik med sin indrelomme og sin seddelpakke i den
var Oliver tryg, ingen vilde finde på å ransake en krypling som
intet galt hadde gjort. Dunpengene var hans.
Det var ærgerlig at disse penger ikke måtte komme ordentlig
for dagens lys. Det vilde ha frydet Oliver å få træde ind i byens
kramboder og forlange et og andet og så ta op av lommen hele
sin bank å betale av, denne fornøielse var ham nægtet, disse
penger måtte brukes med en viss lysskyhet. Et gode var det ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
