Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
efter ham og efter sakføreren, men han tidde med det. Å det
skete en stor forandring med en mand som fik ny karakter!
Oliver overtalte sin kone til å smake på osten, og ja hun smakte
på den og spyttet den ut. Hvad var dette? Det var en anden
ost, kom bare ikke til hende med snyteri! Petra bleknet av
ustyrlighet og tildelte småpikerne en skarp irettesættelse fordi
de smilte. Da hun luktet til såpen måtte hun holde sig for
næsen.
Hun var umulig å gjøre tillags.
Ikke for det, hverken Oliver eller småpikerne hadde noget
imot å få beholde de indkjøpte lækkerheter for sig selv.
Slik gik det en dag isenn, med godt og ondt, rivninger, små
tildragelser, stundom med et herlig fiskemåltid når Oliver rodde
ut en kvæld, stundom med bakervarer til kaffen når Oliver
hadde vekslet en seddel. Det gik slet ikke dårlig, familjen hadde
det tåleligere end de fleste småfolk i byen. Hvor mange andre
hadde fast plass og en indrelomme med penger!
Der var nu den ulykkelige postmester og hans familje som
det stod værre til med. Doktoren kunde stadig ikke opdage no-
gen bedring hos den hjemsøkte patient, han sat der man satte
ham, stum og nedbøiet, tildels død. Heller ikke kunde man gå ut
fra at han hadde sin indre tilfredshet over noget, at han kniste
og lo i enrum og slog sig i knæet av lystighet. Langt ifra. Det
var ikke å mærke på ham at han trøstet sig med sin gamle filo-
sofi, med glæden over børnene, over at børnene blev så meget
mere end han selv var, over at de Gudskelov allerede nu arbei-
det for et bedre jordliv til næste gang. Postmesteren syntes ikke
å tænke mere, ikke å søke mere, ikke å tro mere. Han hadde
lett i mange Herrens år og endelig fundet en sti med et lite lys
på, den gik han så — indtil langt ute skjæbnen stod forfærdelig
og opreist imot ham og stanset ham. Funderingerne hadde bøl-
get ham ned.
Hans kone og døtrene var dygtige mennesker, den ene datter
skulde nu få plass i konsul Johnsens krambod, sønnen som var
ved jordbruket støttet alt han kunde og den nødtørftige pension
rak næsten længere end ventet, men så mange voksne men-
nesker kunde ikke leve av den. Det vilde ha set mørkt ut dersom
ikke sønnen i England, den flinke andenstyrmand, hadde trådt
til. Da han hørte om postrøveriet og farns ulykke trådte han til
som en mand. I et herlig brev opfordret han forældre og søskend
til å stole på Gud i deres prøvelse, han fortalte at også han
hadde døiet ondt for sakens skyld og været forhørt og mistænkt,
men at intet var blit sittende på ham naturligvis. Han tilgav
verden at han var blit mistænkt og angit. Gudskelov, retten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
