Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
Nei, sa hun og føiet sig. Men forresten så var han ikke rig-
tig klok, nys konfirmeret, var han konfirmeret?
Jeg vil ikke engang svare dig, sa han.
Ja men Gud hvor han tøvet! Og mama hendes lo av ham hver
gang hun så ham. Hvor gammel var han?
Tre og tyve år og tre måneder, svarte han og så ut som han
trodde på sin egen nøiagtighet.
Da lo Lillelydia en høi gang og spurte op igjen: Hvor gammel,
sa du? Bevare mig for dig Abel!
Du bare flirer! utbrøt han forarget. Hvor gammel er du selv?
Det tænker du ikke på.
Lillelydia vilde likesålitt som han være liten, sandelig, hun
holdt av å gjælde for sydame og gik for længe siden i lang kjole.
Jeg? sa hun, hvor gammel jeg er? Hvad spør du for? Jeg vil
ikke stå her længer og høre på dig.
Abel slog om: Nei du vil bare høre på han Reinert. Men det
skal det bli slut med. Jeg kan nu ikke tro at du bryr dig om han
Reinert, Lillelydia!
Jeg? Mama synes han er en flot herre.
Nei han er en gauk! ropte Abel urimelig ophidset, jeg skal
ta ham mellem neglene mine når han kommer igjen. Forstår du
det?
Nu må jeg gå ind, sa hun.
Mellem disse neglene! ropte han og stak begge næver iveiret.
Det er jeg mand for, du skal bare sel
Det måtte vel ha gåt op for hende at han var forpint, og da
han senere erklærte at han måtte ha hende og ikke kunde vente
længer så var hun føielig og svarte at nei det kunde han vel
ikke. Han fortsatte å tale, han blev fremmed i røsten, den dirret,
han mente hvert ord, og hun svarte endelig for alvor, litt for
voksent til hendes småpikealder: Ja men jeg kan ikke si at jeg
elsker dig!
Han smilte vantro: Joda, sa han. Og så talte han igjen: at
de kanske kom til å bo ovenpå hos smeden, der var et kam-
mers, blåmalet, med nydelige hylder, smeden hadde sikkert ment
at han skulde overta dette husrum også, hvad andet kunde han
ha ment med det hele! Og dér agtet Abel å gjemme hende, det
skulde ikke bli mer floksing i ferierne med den gutungen, så
han, med den knæbuksejomfruen og gauken, sa han. Det skulde
bli et andet liv! Abel bestemte adskillige slike ting og stod og
talte fordelagtig om det.
Lillelydia tok det fornuftigere end han, lot det til, hun nikket
da han talte om kammerset, og da han erklærte å ville stanse al
hendes floksing i fremtiden syntes hun vel det var hårdt, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
