Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
Dersom jeg-hadde været så fri for al synd! sa han.
Selv vet du hvad du er! svarte hun uforsonlig.
Nu stak nok hovmotet Oliver, han begyndte å smake på det.
Sandelig, når alt kom til alt kunde han ikke ha noget imot denne
beskyldning, han agtet sikkert ikke å finde den ærerørisk, i høi-
den bare litt fornærmende. Hvem er det som har indbildt dig
denne løgn? spurte han.
Petra svarte: Det kan være det samme hvem det er. Men om-
såskjønt du vil vite det så er det han Mattis.
Sa han Mattis det?
Ja. Og han hadde vel sine grunder for det.
Oliver tænkte på det, satte luen påsnei og brystet sig. Det er
mangt man skal komme ut for! sa han. Men forresten så bryr
jeg mig ikke om hvad du og han Mattis tror om mig. Men han
skal ikke være for tryg at jeg ikke stævner han.
Det vilde ikke hjælpe å stævne bare han Mattis. Så måtte du
stævne hele byen.
Snakker hele byen om det? spør Oliver.
Ja jeg vet ikke andet.
Atter tænkte han på det og overveiet. Det var en mærkelig og
høist uventet situation han var kommet i, Herren fryde mig!
Den måtte kunne gjøres i noget, utnyttes, han begyndte å nynne
mens han tænkte. Petra så forskende på ham og stod vel ufor-
stående overfor det eiendommelige som nu foregik i denne mand,
denne forhutlede mand: nynnet han? Kanske var han i denne
stund lykkeligere end han hadde været i tyve år, kanske kjendte
han noget gjenoprettet i sig, en værdighet, et værd, så sig reha-
biliteret gjennem et bedrag, midt i et falsk lys, men rehabili-
teret. Hvorfor sitter han der og ser rikholdig og overstrømmende
ut? Har han fåt vin og brød og velsignelse, har himlen åpnet
sig, er et under sket? Se, stakkaren er ikke længer sig selv, han
hadde engang været ute i verden, i dette øieblik var han vel ute
igjen, han sat og slikket sig om munden og gjorde sig til, efter-
lignet sig selv fra fordums dager da han var heldig med å få pene
kjærester i havnebyerne. Petra var vant til å se ham fet og like-
gyldig, klæbende til en krykke eller væltende på en stol ved
bordenden, å han var av maneterne som lå og åndet i dødelig
dumhet og intethet ved bryggekanten, nu sitter han og har en
forundret glæde over noget, og hva er det?
Petra forstod vel mindre og mindre og denne nynnen for-
virret hende, hadde hun ikke visst bedre vilde hun ha gåt nær-
mere og set på ham, om han var Oliver Andersen og om han var
rigtig i hodet. Hun bragte ham tilbake til virkeligheten ved å
fortsætte: Du bare synger!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
