Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
se, og konerne ved vandposten drøftet dette program så det
spredtes til hvert kammers i byen, men det syntes ikke å foran-
dre menneskene, det var ingen mon å se på dem fra dag til dag,
tværtimot, var det’en mon så syntes den å være til det værre. Der
kom jo sandelig på samme kystbåt som herren fra Hamburg en
anden gjæst til byen idag, en gammel dame, kjendt person fra
fordum, danselærerinden! Verden var desværre gal. Just nu
da menneskene burde bli religiøse og ikke til å kjende igjen for
gudsfrygt kom dansedamen tilbake for å virke i et nyt slægtled.
Og menneskene vedblev å være sig selv like.
Og hvad med Berntsen? Jo Berntsen han lukker kramboden
som han pleier og går med almindelige skridt forbi den ene
folkeklynge ved husvæggene efter den anden og er akkurat ikke
spor nedtrykt. Slik skal også den mand optræde som er første-
mand hos en fallit chef, han skal stå på sin herres bedste og se ut
som han har en god handel i kikkerten. Ved siden derav kan
han tænke menneskelig også på sig selv.
Førstemand Berntsen går ikke straks hjem til sit kvistrum i
kvæld, det være langt ifra, han går direkte op til C. A. Johnsens
store hus og ber om å få tale med frøken Fia. Han visste vel
at konsulen var borte. Konsulen gik heller alle andre steder hen
end hjem når noget trykket ham. Det hørtes fremmede røster
i stuen, Heibergs Alice var der, Constance på Værftet, endog
frøken Olsen, endog postmesterens datter, hun som stod i mode-
handelen, de var vel kommet for at ikke frøken Fia skulde være
rent alene med sin sorg.
Nå, frøken Fia, comtessen, hun kunde utmærket godt vise at
hadde hun sorg så hadde hun også kultur til å bære den, for øie-
blikket underholder hun damerne om et indisk æventyr hun har
læst og som hun vil tegne noget til.
Hun slap førstemand Berntsen ind i stuekammerset, kabi-
nettet kaldet, og satte sig til å høre. Se, Berntsen han hadde jo
talt evig nok med selve konsulen i det siste, og fru Johnsen som
aldrig hadde brydd sig om Berntsen i sine velmagtsdager vilde
han ikke gå til nu. Så hadde han ingen anden end Fia igjen.
Således var det vel, hvad andet kunde det være! Der sat han vel
da og bare fremstillet tingene for hende, den svare knipe for-
retningen var i, ruinen, hvad andet kunde han sitte og frem-
stille! Forresten tok det ikke lang tid, ikke mange minutter,
og da Berntsen forlot huset og frøken Fia trådte ind til damerne
igjen var hendes ansigt like så glat og rolig som ellers. Damerne
så sørgmodige på hende, Berntsen var nok kommet med en ny
ulykke, hvad andet, men Fia viste sjælsstyrke.
Ja nu viste Fia sjælsstyke i høi grad. Det ærgret hende vel at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
