Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254
Så? sa frøken Olsen og blev litt stram om sin fyldige mund.
Se, hun hadde nu en fugl i hånden og han var herfra byen, men
han torde i tilfælde bli god nok, ho, det var ikke utelukket at
byen vilde flage for ham engang. Men frøken Olsen hadde vel i
dette øieblik en skinsyk bevissthet om at hendes fugl først hadde
kredset om Fia Johnsen før den fløi til hende, hvad måtte hun
så ikke utstå!
Jeg har da virkelig været litt ute og set og hørt adskillig, sa
Fia. Det er min kunst jeg interesserer mig for, og det er blandt
kunstnerne jeg har min omgang, ikke blandt herrer her i
byen.
Nå, dette blev nu for stridt også for Heibergs Alice, hun hadde
selv en her i byen, Reinert, klokkerens søn, han var så ung end-
da, men maken til krøllet hår og flot optræden, maken til kurti-
sør! Hun var sandelig blit godt hængende ved den friske student
i den siste ferie.
Fia vagget tankefuld med hodet og mumlet: Du store verden
hvor kunstnerne vilde le av mig!
Hertil svarte frøken Olsen: Omsåskjønt du tok Berntsen? Min
svoger vilde ialfald ikke le av dig for det.
Så? spør Fia nyfiken. Her blev hun interesseret. Frøken
Olsens svoger var ikke hvemsomhelst, men en kunstner med et
mere og mere stort navn, en stjærne i stigning. Hvad hadde mon
han sagt, hvad mente han, malte hun ikke godt?
Han sa du var rent for fin på det og du kunde ikke elske og
ikke sparke op, sa han. Jeg vet ikke hvad han mente med det,
men det var din natur, sa han, du kom visst ikke til å gifte dig.
Fia overhørte dette usoignerte prat og spurte bare: Men hvad
sa han om mine arbeider?
Jeg husker ikke. Jeg tror han sa at det var ikke glo i dem.
Hvad var det ikke?
Glo. Jeg husker ikke så nøie. Men du var et koldt menneske,
og det mente alle kunstnerne, sa han.
Stakkars frøken Fia, nu tænker hun og tier en lang stund.
Det var ikke godt for hende, hun blev meget spak: Han har ikke
set mine siste kopier fra Louvre, sa hun, jeg tror nok jeg tør si at
de har glød. Han har forresten heller ikke set de illustrationer
som jeg tænker å gjøre til det indiske æventyr. Jeg tror de skal
komme til å åpne øinene på nogen hver.
Da damerne var gåt søkte hun sin mor, for første gang i or-
dentlig uro, syk på sjælen. Morn hadde jo alt lagt sig, træt av
sorg og dagens byrde, og datterens besøk skulde ikke oplive
hende, vel? Hvad kom Fia for just nu?
Naturligvis steg hun pent og dannet ind, spurte om hun for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
