Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
kjæmpe mot slikt uvet! De lot ham ikke engang ha ordet frit,
de svarte til, murret. Det var forbi med de tider da man kunde
være herre bare med en diger guldkjæde på vesten.
Oliver hadde hat held med sig i Kristiania, her på plassen
svigtet det. Konsulen hørte på ham, og det var næsten synd å se
hvor konsulen hørte nøie på ham og blev mere og mere hjælpe-
løs, sandelig, Oliver kom sig ikke engang til å levere doktor-
attesten. Jeg har jo ikke været dårlig mot dig og dine før, sa kon-
sulen, nu kan jeg ikke gjøre noget for dig, jeg har ingenting å
si mere, lat os håpe på bedre dager!
Å det var rigtig sørgelig å høre på for en tro tjener.
Oliver tænkte sig dernæst den utvei å gå til skurken, denne
Scheldrup selv, og vise ham en oprigtig knytnæve. Vilde det
hjælpe? Uten tvil. Man var ikke for ingenting Oliver Andersen.
Men nu var den velsignede indrelomme begyndt å bli så tynd
og hans mot og sjælsstyrke i samme grad så ringe, han lot den
ene dag gå efter den andre uten å avgjøre noget, og en kvæld
sa da Scheldrup til ham at han skulde levere pakhusnøklen til
Berntsen i kramboden.
Oliver skulde altså ikke komme igjen imorgen, han var færdig.
Det var ikke mere end han hadde ventet sig, men allikevel
kom det bråt og lammende på ham, der hadde han jo ikke
engang hat fremfærd til å .sørge for litt billig kaffe og gryn i
tide, familjen skulde altså fra nu av bite sig i fingrene.
Det går en tid, en ond måneds tid, Oliver blir grinet av sig og
’umedgjørlig, han taler ikke mere end høist nødvendig hjemme
og driver helst ute fra væg til væg eftersom han ialfald har pene
klær. Det er ingen hygge i familjens skjød, børnene blekner,
klarinetten hænger upusset på væggen, endog bedstemor kan
ikke late være å blåse og sukke, hun er snoft fri for kaffe. Oliver
hugger med ett ind: Ja nu kan du få kaffe av kassa herefter!
— Jeg er nu så gammel, og Gud. gi jeg lå under torven! sa
bedstemor.
En morgen så er det litt særlig trangt for familjen og det er
ikke til en varm kop drikke til frokost. Petra kommer fra vand-
posten og er kanske blit en smule opfrisket av andre koner, men
Oliver er taus. Han syntes vel at nu burde forsynet gripe ind,
men forsynet det lot bare til å være optat med liljerne på marken
og alle de hovedhår som ikke var talte. Petra sier som om hun
har fåt det indgivendes av nogen utendørs: Jeg har mot å vite
om at jeg gik til han Scheldrup og snakket med han?
Oliver svarer ikke herpå. Han har minket i kinderne, aldrig
var han så slap og uhyggelig livløs i ansigtet som nu, han bryr sig
om intet. Ved middagstid da han kommer ind igjen utenfra kas-
I
|
|
|
|
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
