Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
å se så altfor sort ut for ham fordi han tar Maren, det var som
om han hastet med å komme hjem. En byrde var kanske løftet
av ham, et tryk på hans sind, Gud vet. Hadde det kanske hjulpet
snedkeren over det værste at ialfald ikke Oliver hadde noget
med Maren og hendes gut å gjøre? At hvem det nu end var så
var det ikke Oliver?
Og der går også kryplingen hjemover. Naturligvis, det er
ingen som ikke hytter sig for ham, som ikke berger sig i skjul
for ham, han er så vrængt, så aparte tilredt, han er motbydelig
for menneskene. Kan han vente at nogen godvillig vil se på ham?
Hans hængende fedme er frygtelig, hans væsen frastøtende, hans
hop i gaten ulidelige. Han er ukomplet endog som dyr, som
fireføtting, og han er ikke bare krypling, han er uthulet kryp-
ling, tømt. Engang var han et menneske.
Der hinker han. Endog Mattis snedker går lettet bort fra ham.
Da han lægger veien om doktoren mistænker han kanske ham
for å ha røbet hans hemmelighet og vil kræve ham til regnskap.
Oliver kræve nogen til regnskap mere? Det er forbi. Han ser
doktoren i kontorvinduet og driver av; kanske gik det også op
for ham at han er på feil spor.
Han driver av, hele gaten fremover, doktoren står i vinduet og
følger ham med øinene. Han er et syn, et problem, doktoren kan
ræsonnere over ham og vurdere ham på sin egen måte. Denne
haltefan har været ute for noget, et hvirvelcentrum, et lyn, han
er ødelagt. Byvittigheten hadde engang kaldt ham maneteren,
et økenavn som skulde skrive sig fra hans egen lystige kone, dok-
toren fandt det dumt. Maneteren er ikke ødelagt. Maneteren den
er som en uttømmelse, et spy, javel, den er uten omrids, uten
holdning, gjærne det. Men den er et farverikt under av et spy,
et æventyrlig speilæg. Hvad er Oliver? Han hopper på jorden,
han er et kuriosum, en rebus. Hvad som feiler hans lemmer kan
enhver se, der hinker han, han er ikke engang legemlig tilstede,
det er bare endel av ham som hinker der; hvad han ellers feiler
har nu doktorens pike hørt ved vandposten. En dag blev han
løsnet fra menneskenes fælles livsindhold, det skete summarisk,
med et knivsnit, fra den dag har han været utenfor menneskene,
han tapte sin virkelighet, han blev et opspind. For stærke ord?
Hvorledes — er han ikke ødelagt? Værsågod, undersøk ham
igjen, det er en ualmindelig feilfrihet i hans tomhet, den er så
særdeles hel, ulykken har potenseret den, har gjort den forhen-
værende matros til noget som intet er. Han gik under, hans
undergang er et mesterverk, den er så uhørt godt utført og gjort
med vilje.
Stans litt. Da han lever, er han ikke helt utslettet, han er en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
