Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
litt mat og ingen fåt, hadde tilslut bedt om å få kjøpe en kop
kaffe og var blit avvist under påskud av at han var forliten.
Stakkars ekorn! Men han hadde ved den leilighet lovet å komme
tilbake til disse skammelige folk når han blev stor. Nu kom han.
En pike står ute på gården, han kjender hende såvidt, har set
hende nu og da i byen og nikket til hende, og hun kjender også
ham, det er tydelig å se, hun er litt for stærkt optat med slipe-
stenen og fingrer ved den, hun rødmer, Lovise heter hun. Natur-
ligvis er det ikke helt tilfældig at Abel nu står foran hende, det
er få ting som sker helt tilfældig, han står her fordi han er blit
forsmået et andet sted, han har trodset sig hit. Og unge Lovise
er kanske heller ikke kommet helt tilfældig ut av stuen i dette
øieblik, ialfald kan hun umulig mene at det er nødvendig å
efterse slipestenen så nøie. De kommer i snak, og da Abel atter
ikke er med store omsvøp får han sagt adskillig. Hun svarte
ikke meget, det var en vakker usikkerhet over hende, og hendes
mund var et reir fuldt av smil. Denne første gang avgjør de et
og andet; den anden gang mere og den tredje gang alt. Det
hastet med Abel å få ringen bortgit.
Nu kunde man jo synes at Abel fik en farlig stor familje alt
fra begyndelsen, kone, forældre, to søstre og bedstemor, det knep
kanske også i de første uker efter vielsen, men Abel og damp-
hammeren arbeidet godt, og desuten tok hans far sig til å hjælpe
til i smien, han hadde den mægtigste overkrop og var især en
maskine til å file. Det gik rigtig godt. Dertil kom nu også at
Blåveisen forlot hjemmet, så blev det en mund mindre å mate.
Se til det lille menneske Blåveisen, der drog hun med Tegne-
stiften sin til deres egen koselige stue på heia og efterlot Abel,
den raring, smuggråtende en hel dag. Farn sa for å trøste ham:
Jaja dere har været snille børn med hverandre. Og slike børn
som dere allesammen er blit! — Det hadde nu ikke hastet så
med hende, svarte Abel.
Det skulde ikke stanse med den ene søster, Abel hadde en til,
brunetten, hun med familjeøinene og det ovale ansigt. Hun
kunde jo ha vedblit å være der hun var en tid til, syntes Abel,
men det strandet på Edevart, Edevart kom hjem og tok hende,
matrosen, han hadde været ute i mange år og kom nu hjem som
en voksen rugg og tok brunetten. Det blev forresten en liten
roman av det: for det første var hun så ung endda, næsten ingen
ting i alder, og for det andet møtte Edevart motstand både hos
sin mor og sine søstre.
Hvad slag! sa han uendelig forbauset. At hun har en slik mor
og slettes ingen far, hvad skjeller det mig? De forklarte det
videre og gjorde det rigtig indlysende for ham, men Edevart han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
